Vi har allerede haft en forrygende start på det nye år.
Vi tog onsdag efter nytår til London, for at blive undervist af en af verdens bedste latininstruktører: Klaus Kongsdal. Det var en rigtig god tur, som vi fik rigtig meget ud af. Det er anden gang vi er i London. Første gang var i august.
Vi var faktisk også i mellem jul og nytår på tre dages camp i Århus, hvor formålet var, at brænde julefedtet af. Og det fik vi! Tre dages intensiv træning, med fysiske træninger hver aften 😉
Sidste weekend var vi så i Grenaa og danse årets nytårsturnering. Dette er en turnering, som vi begge har danset med hinanden og med tidligere partnere i mange år. Det blev til en rigtig flot andenplads, som vi er meget stolte af.
Denne weekend går med enetimer i Århus begge dage, så vi har som altid travlt
🙂
Vi har netop også nu tilmeldt os til Summer Dance Camp i sommerferien. Billedet er fra sidste år, hvor vi havde to enetimer med Anne Laxholm (kendt fra Vild med dans, tidligere verdensmester)
//Mads & Sille

1 kommentar til “God start på det nye år!”

  1. Middelfart Sparekasse skriver:

    Hej i to!
    Hvor er det bare flot – stort tillykke med 2. pladsen. I er da bare for seje 🙂
    Og tager virkelig hatten af for den indsats i ligger for dagen, det er beundringsværdigt.
    Hilsen Heidi

Skriv en kommentar