Af

Henrik Klemmensen

Dansk triatlet der rejser verden rundt for at samle point til OL kvalifikationen mod Tokyo. Henrik er bosat i Odense hvor han træner med Tri Team SDU. Han har studeret til Ingeniør i Global Management and Manufacturing, hvor han blev uddannet i 2017. Nu fokuserer han al energi på triatlon i målet om at opfylde de store ambitioner.

For fjerede gang i år landede jeg i Paris Orly lufthavnen, klar til at konkurrere i den Franske Liga for min klub Sainte Genevive. Racet foregik på den Franske vestkyst, nærmere bestemt i La Baule, der til forveksling lignede den Danske vestkyst omkring Blåvand. Der var dog intet sub-tropisk over klimaet, da vi stod op til 11 grader, regn og blæst. Jeg var klar til et vikinge-race. 

En time inden start lyder der pludseligt en meddelelse i højtalerne, som hurtigt skaber en forvirret stemning. De har valgt at aflyse stævnet af sikkerhedsmæssige grunde. Vejret var simpelthent for ringe. En blanding af skuffelse over at så mange internationale atleter var rejst de mange kilometer for ingen nytte, og glæde over ikke at skulle igennem en times pinsler bredtes. Det var sjovt at bevidne. Men det var en lang tur hjem til Odense igen. 

Nu ser jeg frem mod min sæsonafslutning som kommer til at foregå i Hong Kong og Syd Korea, hvor jeg skal køre en Asian-cup og en World Cup henholdsvis. Jeg ligger derfor i tung, tung træning i øjeblikket, men formen er også vældig god. Jeg glæder mig til at få chancen for at lave nogle store resultater, det kunne være en fed sæsonafslutning. 

Til de interesserede er her totalerne for mine træningsuger på nuværende tidspunkt: 

Totale timer (uge): 26 timer (med pulsen oppe)
Totale antal træningspas (uge): 18 pas

Totale km svømning (Uge): 30km
Totale km løb (Uge): 75km
Totale km cykling (Uge): 400km

Det bliver godt med lidt off-season fra 1. November 🙂

/Henrik 

Skriv en kommentar