Philip Nancke
Af

Philip Nancke

Jeg er 17 år, og går på HHX svendborg. Jeg har taget det store skridt at flytte hjemmefra og forfølge min drømme, om at spille professionel fodbold.

Derfor har jeg valgt at starte et nyt kapitel i Sfb-Oure FA u19

Mit liv har taget en spændende drejning det seneste par måneder, da jeg besluttede mig for at tage springet og flytte til Svendborg. Jeg ønskede at forfølge min drøm om at spille fodbold på højere niveau og samtidig fokusere på min uddannelse. Her vil jeg gerne dele nogle af mine oplevelser fra mine første måneder i denne fantastiske by.

Min tid med Sfb-Oure har været en oplevelse, når det kommer til fodbold. Jeg har haft muligheden af at deltage i fem kampe med holdet her i september. Nogle af kampene gik utroligt godt, hvor vi som et hold arbejdede sammen og sejrede. 

På den anden side har vi også haft kampe, der gik knap så godt. Der var tidspunkter, hvor vi kæmpede lidt for at finde os selv på banen, og nederlagene har været svære at acceptere. Men hver kamp har vi lært af.

På trods af udfordringerne på fodboldbanen går det rigtig godt med mit eget kollegieværelse og skolearbejdet her i Svendborg. Jeg har haft mulighed for at skabe mit eget hyggelige kollegieværelse, hvor jeg kan trække mig tilbage efter træning og kampe. Det har været dejligt at have et sted, hvor jeg har kunnet være mig selv.

At finde balancen mellem fodbold og skole har ikke været let, men det har været en god oplevelse. Skolen her i Svendborg har været lidt hård, men også givende, og jeg har haft mulighed for at udvikle mit faglige som jeg tidligere har haft svært ved.

En af de bedste ting ved min tid i Svendborg har været muligheden for at få nye venskaber med en række forskellige mennesker. Jeg har fået venner fra alle mulige sydfynske områder, vi hygger os sammen og støtter hinanden, og jeg er glad for de venner, jeg nu har her i Svendborg.

Mit liv i Svendborg har været super fedt, og er kun lige begyndt. Jeg ser frem til at fortsætte med at udforske de udfordringer og muligheder, der venter mig her, og jeg er sikker på, at med dedikation og støtte fra mine nye venner og holdkammerater, vil de også kunne hjælpe mig på vej.

1 kommentar til “Første måneder i Svenborg”

  1. Kristian Gren skriver:

    Spændende at læse om dit nye liv i Svendborg @Philip – det lyder til, at du er landet godt!

Skriv en kommentar