Stine Haubjerg Jørgensen
Af

Stine Haubjerg Jørgensen

Hejsa! Jeg hedder Stine, er 26 år gammel og bor til daglig i Aarhus hvor jeg læser Value Chain Management. Jeg har været så heldig at blive optaget på Hanyang University i Seoul, hvor jeg skal læse mit 6. semester. Jeg glæder mig helt sindssygt til at dykke ned i den koreanske historie og kultur, og i den forbindelse er jeg meget taknemlig for studielegatet, som jeg har modtaget af Middelfart Sparekasse.

Hvor bliver tiden af!? Jeg føler næsten lige vi blev færdige med vores midterms, og nu starter eksamensperioden i næste uge!

I starten af maj udnyttede vi de koreanske helligdage samt fleksibiliteten ved online undervisning og tog 6 dage ud af kalenderen og fløj til vulkanøen Jeju, og sikke en ø!

Lige fra man lander er der bare en rigtig god feriestemning, øen er så frodig og fyldt med bjerge. Øen er særligt kendt for deres mandariner, og det var helt fantastisk at komme til et sted med frisk frugt overalt!

Vi havde lejet en bil for at kunne nå at se mest muligt af øen, på de dage vi havde til rådighed. Vi besøgte Manjanggul Cave, som er verdens 12. længste lava tunnel, vi så imponerende vandfald, jagtede gode strande og spiste en masse lækker mad!

Vi sejlede også til Udo, som er en lille ø der ligger øst for Jeju, de er særlig kendt for deres peanuts. Vi havde kun 2,5 time på øen, så vi udnyttede dem til fulde ved at leje cykler og på den måde kunne vi suge stemningen ind og samtidig nå hele vejen rundt.

En af de helt store højdepunkter var da vi hikede vulkanen mt. Hallasan, som med sine 1.959 højdemeter udgør Sydkoreas højeste punkt. Det var en rigtig hård tur derop, men det hele værd da vi stod på toppen og kunne spise en velfortjent Gimbap. Vi gik en anden vej ned, og det var sjovt at opleve hvordan vejret var fuldstændig forskelligt på hver sin side af bjerget.

Da vi endelig kom ned efter 8,7 km op og 9,7 km ned, var vi godt trætte i vores ben og fødder, men jeg tør slet ikke tænke på hvordan dem der hikede i Crocs har haft det.

Da vi kom hjem fra Jeju fik vi (ENDELIG) besked om at vi kunne hente vores Alien Registration, som vi søgte umiddelbart efter vi ankom i februar. Det er vores koreanske ID-kort, som blandt andet giver os lov til at åbne en koreansk bankkonto og forlade landet og komme tilbage uden nyt visum.

På vejen derhen faldt vi over et fransk bageri, og mens vi står og kigger lidt på skiltende udenfor butikken, siger en af kunderne til os, at hvis vi vil have godt brød så skal vi gå derind, så det måtte vi jo agere på. Det er ikke meget brød vi får hernede, så lykken var kæmpe stor, da vi træder ind og bliver mødt af den sødeste franske dame, som er gift med en koreaner og sammen har de åbnet bageriet. Hun havde de lækreste croissanter, bagværk og prikken over i’et var selvfølgelig det saltede smør!

For to uger siden fik jeg krydset en af de helt store ting af min bucketliste. Efter at være blevet aflyst af flere omgange kom jeg endelig afsted til DMZ, som er den Demilitariseret zone som definerer grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Turen var en smule kommercialiseret, men ikke desto mindre meget informativ og spændende. Turen tog en halv dag og tog os til blandt andet et observatorie hvor vi kunne se til Nordkorea, og hvor der tidligere blev spillet propaganda musik fra begge grænser, dette blev de dog enige om at stoppe med i 2018. Vi blev taget med 73 meter under jorden i den tredje tunnel som Nordkorea har bygget for at kunne krydse grænsen til Sydkorea. Hvis de havde ønsket at bruge den ville de på under en time kunne transportere 13.000 nordkoreanske soldater over grænsen. Man mener at der er bygget 10 tunneler som krydser grænsen, men der er kun fundet 4.

Vi går snart ind i den sidste måned på campus, og selvom eksamensperioden står og banker på, har vi stadig så mange gode ting at se frem til i den sidste tid.

Tak fordi du læste med 😀

Skriv en kommentar