Nu er det to måneder siden jeg kom hjem til Danmark efter mit praktik ophold, som pædagog studerende, i byen Cebu City på Filippinerne. De sidste par uger af min praktik på børnehjemmet Parian var hårde at komme igennem. Man vidste at det hele gik mod enden, og at man skulle sige farvel til 20 skønne unger der var kommet helt ind under huden på en.
Det værste ved at skulle sige farvel var usikkerheden om ungernes fremtid, og det at man højst sandsynligt aldrig nogensinde skulle se dem igen. Ville de ende på gaden som deres forældre, med en familie de ikke ville kunne forsørge. Eller vil de komme videre til et mere sikkert og permanent børnehjem. Hvor de vil have mulighed for udvikling, læring og ikke mindst en uddannelse, og hvor nogen vil tag sig af dem. Tanken og usikkerheden, om hvor disse ungers fremtider ligger, piner mig stadig. Men sådan er det nok, når man arbejde med mennesker og ikke mindst børn – man kan ikke undgå at komme til at holde af dem, eller udlade at bekymre sig om dem. Især ikke når deres fremtid er i et land som filippinerne, lå deres fremtid i Danmark vil mine bekymringer slet ikke være de samme.
Filippinerne har givet mig mange nye perspektiver på livet, som jeg håber jeg vil tag med mig resten af mit liv. Jeg har lært en helt ny kultur at kende, og har fået et skræmmende indblik i begrebet fattigdom. I den forbindelse har jeg lært en masse om mig selv og min faglighed, som jeg ikke kunne have fået i samme forstand her hjemme. Jeg kan kun varmt anbefale andre studerende, der har mulighed for det, at tag til udlandet i forbindelse med deres uddannelse. Det er en oplevelse for livet som man ikke må snyde sig selv for:)!
P.s. Husk vi har det fantastisk godt i Danmark!
Her er lidt billeder fra min tid på Parian.
Vi fik sponsoreret fem kg. Lego fra Lego som ungerne var meget glade for at lege med. Alt hvad vi skulle bruge til aktiviteter med børnene måtte vi selv skaffe eller købe os til. I den forbindelse havde vi en indsamling som vores venner og familie var gode til at støttet.
Ca. en gang om måneden tog vi på tur ud af huset, her er vi taget til stranden en varm sommerdag. Andre gang var vi i biografen, ude at bowle eller bare på en legeplads. Alle udgift til ture ud af huset betalte vi studerende.
Når en af børnene havde fødselsdag købte vi kage til dem alle. Dog vidste vi ikke altid om det var deres rigtige fødselsdag eller hvor gamle de helt præcis blev, men ungerne var glade og pave stolte når det var deres fødselsdags kage der skulle spises og vi snag for dem.
Fredag og lørdag aften var film aften, og som alle andre børn elsker ungerne på Parian at se film. Især “Frozen” fik vi set MANGE gange:)!
Fem af de store børn var så heldige at komme på sommerlejer med “Cebu City task force” der ejer Parian. Her var vi studerende med, og det var skønt at se og oplever børnene uden for centret.
Vi fik mange timer til at gå med at tegne med kridt i gården.
Til vores afslutnings fest fik den hele armen, med ballon mand, danse show, popcorn maskine og tryllekunstner. Især tryllekunstneren imponeret meget, da de fleste af børnene aldrig havde set en før.
Som minde fra det sidste halve år lavet vi en stor billede collage med billeder fra ture, hverdagen og oplevelser vi havde haft sammen med ungerne. Den var til stor glæde, mange af børnene havde aldrig oplevet at se sig selv på et fremkaldt billede, så de fik lang til til at gå med at finde sig selv og deres venner.