Af

Henrik Klemmensen

Dansk triatlet der rejser verden rundt for at samle point til OL kvalifikationen mod Tokyo. Henrik er bosat i Odense hvor han træner med Tri Team SDU. Han har studeret til Ingeniør i Global Management and Manufacturing, hvor han blev uddannet i 2017. Nu fokuserer han al energi på triatlon i målet om at opfylde de store ambitioner.

Min 2018 sæson startede I søndags. Jeg havde en dårlig afslutning på 2017 sæsonen, og har derfor haft dette stævne I sigtekornet I mange måneder I målet om at få gengæld.

Scenen var sat med en utrolig bølget 750m svømning I det åbne atlanterhav, 20 km cycling med 80 højdemeter pr. 5km omgang, og en flad men hurtig løberute I Las Palmas små gader. Feltets niveau (75 mand) var på world-cup niveau, med flere tidligere olympiske deltagere, så det var på mange måder et udfordrende stævne. Efter en turbulent svømning befandt jeg mig I en 20 mand forfølgergruppe til den 12 mand frontgruppe som lå 20 sekunder foran. Efter 10 km begynder min venstre side at spænde op og vejrtrækningen bliver besværet, jeg holder dog gruppen til andet skifte. Vejrtrækningsproblemerne forværres på løbet og det blev pludseligt en kamp bare at nå I mål. Jeg taber mange placeringer over de 5 km og ender på en skuffende 37. plads, ca 2 minutter fra vinderen.

Det er nu fem dage siden stævnet, og jeg har endnu ikke været i stand til at løbe eller svømme grundet vejrtrækningsproblemerne. I samarbejde med landsholdets kiropraktor har vi fundet mulige årsager og han behandler på livet løs. Jeg satser på at kunne begynde træningen i weekenden igen.

Det er selvfølgelig super frustrerende at en ekstern faktor som denne skal ind og ødelægge en ellers rigtig god præstation indtil de afsluttende 5 km løb. Det er ikke nok bare at være i god form i triatlon, der er mange ting som skal gå op i en højere enhed, men sæsonen er heldigvis lang. Jeg fik dog bekræftet at formen er rigtig god, og at jeg kan være med nogle rigtig stærke folk på svømningen såvel som cyklingen, så jeg er meget positiv for de kommende måneder.

Jeg ser frem til at sæsonen for alvor tager fart fra midten af maj!

/Henrik Klemmensen

Skriv en kommentar