I Maj måned var jeg uheldig at komme til skade med ryggen under en BMX-træning. Det betød 3 måneder med pause fra alt fysisk træning! Herefter stod den på 3 måneders genoptræning.
På grund af min skade og corona kom jeg slet ikke ud til nogle løb i år, udover et enkelt træningsløb i februar. Dermed kom jeg slet ikke til at køre løb som 2. års junior kører. Junior klassen er for de 17-18 årige, hvor man skal køre super cross og pro-langsiderne (som til OL).
Nu skal jeg til at køre i eliteklassen, som er fra ca. 19 år og op efter. Elite er der hvor de allerbedste BMX-kørere stiller op.
Ca. 5 måneder efter min skade nåede jeg lige at være med til en enkelt juniorlandsholds samling i København. Det var min sidste træning med dem, da jeg nu er fyldt 18 år. Vi var omkring 15 ryttere på juniorlandsholdet, har således haft mange fede og lærerige træninger med god energi.
Jeg har været så heldig at blive udtaget til landsholdet, hvor jeg var med til første samling sidst i november. Det var meget fedt! Vi er 8 ryttere på BMX-landsholdet, og jeg glæder mig meget til en spændende fremtid med dem!
Det er mega fedt at været tilbage efter sådan en lang ufrivillig pause. Det er dejligt at være på ca. samme niveau som før. Det er fedt at ligge og kæmpe med de andre på banen igen og have fået noget fart i cyklen. Også ift. styrketræning er det dejligt endelig at have ca. Samme vægt på som før.
Tusind tak til Middelfart Sparekasse for at støtte mig og gøre det muligt for mig at deltage i de store internationale konkurrencer og nå mine mål!
Hej Magnus! Det er så dejligt at læse, at du er tilbage på cyklen igen. Vi glæder os til at følge dig. Heidi, Middelfart Sparekasse