Fem og en halv måned er snart gået, og min finske tid rinder så småt ud. Jeg nyder hver dag, som om at det er den sidste. Lige nu topper min hverdag, da eksaminerne er overstået og her er masser vinteraktiviteter. En kilometer fra min lejlighed har jeg trænet langrend, stået på snowboard og ikke mindst ski. Det er ikke ski på samme måde, som jeg er vant til i Alperne, hvor jeg normalt tisser af i skoven, får lidt mad på pisten eller drikker en medbragt kaffe. Tager jeg først handsken af, så skal man ind for at få varmen tilbage i fingrene. Det koldeste vejr jeg har stået i er -31 grader.
En af mine bedste egenskaber er at opdage muligheder og finde bekendtskaber. Jeg har mødt ’Korpihannu’, som nu er tidligere kaptajn i flyvevåbnet. Han gik for nyligt på pension, og har nu masser af tid til sine hobbyer – såsom at fiske. Jeg fangede ham en dag på isen, da jeg var nysgerrig på, hvad de lavede. På gammel traditionel vis var de ved at sætte net under isen. Efter en periode uden de store udvekslinger, på bedste finske manér, blev han alligevel også nysgerrig på mig. Da de var færdige endte vi med at lave en aftale om, at jeg skulle med næste gang de skulle fiske. Siden har jeg fisket fire gange med ham, og er tilbøjelig til at kalde ham min ven. En rigtig høflig mand med mange gode historier og fortællinger om Finland, krig, vejret og det lokale liv omkring polarcirklen. Derudover har han taget mig med på militærbasen, og på en lokal rensdyrfarm. Helt unikke førstehåndsoplevelser, hvor ingen andre udlændinge/turister har sat deres fod før.
Trods den nordiske tilknytning er der stor forskel på et liv i Lapland og et liv i Danmark. Ikke i levevilkår, men mere hverdagen, forståelsen af livet, omgivelserne og historien. Jeg har på et halvt år formået at starte et helt nyt liv i helt andre omgivelser. Det har hærdet mig, og givet mig en endnu bredere forståelse og viden omkring mine egne behov. Trods det er Finland ikke for alle. Jeg har brugt mange timer alene, der er ikke meget dagslys og det finske folk er meget reserveret. Det er også af den grund, at jeg ender med at beskrive mit ophold som anderledes. Så trods de kæmpestore oplevelser, naturen, og de flotte billeder skal man ikke tage af sted i vinterhalvåret, hvis man på forhånd er lidt deprimeret. Timerne jeg har haft alene, har givet mig utroligt meget, men det har heller ikke kun været nemt. Finland har lært mig rigtig meget om mig selv, og jeg kan godt lide det er råt og barsk. Jeg skal have udfordringer i min hverdag, selvom det ikke altid er lige sjovt. Jeg takker Middelfart Sparekasse for at have hjulpet mig afsted på rejsen, og har du fulgt med i mine indlæg er du velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål til livet som udvekslingsstuderende.