SoMe blog

Konnichiwa,

Jeg hedder Sofie Melin. Jeg går på Journalisthøjskolen (ofte forkortet DMJX) og læser TV- og Medietilrettelæggelse (ofte forkortet TVM) på 3. år. Det er den sejeste uddannelse, tjek det selv.

Halvandet år af min uddannelse foregår i praktik, og derfor arbejder jeg nu på Danmarks Radio (ofte forkortet DR) i stedet for at være i skole, hvilket er meget sejt, på trods af dårligt indeklima og manglende telefonsignal – We love it out here.

Jeg har selv lagt navn til den kendte for kortelse ‘SoMe’, der er en sammentrækning af mit navn, Sofie Melin. SoMe er kæmpe stort her i DR – alle vil have det, men ingen ved rigtig hvordan det fungerer. Det vil jeg senere prøve at finde ud af hvordan man gør, men nu vil jeg først give jer et lille indblik i min hverdag i den sagnomspundne  DR Byen.

Det starter med kaffe. Kaffe er nemlig essentielt i mediebranchen. Faktisk er 1. semester på Journalisthøjskolen ét langt kaffedrikkekursus – det er ikke bare et rygte. Derfor starter jeg selvfølgelig altid dagen med en kop kaf’.

Og så tjekker jeg lige min plante-børnehave inden jeg går:

Alle har det stadig nuttet – det bliver uhyggeligt spændende at se hvordan de har det efter 16 dage under min kærestes opsyn (eller mangel på samme).

Ankomst til DR. Smukt syn. DKs største mediemadamme. Hun er fuld af elevatorer, smarte kondisko og en rød farve, der var meget moderne, da de byggede hende i 00’erne.

Første træk efter ankomst er helt klart en kop the – THE?? Ja for pokker. For kaffen i DKs største mediehus er så elendig, at man ikke kan være bekendt at tage penge for den. Det gør de så heller ikke (det er her dine licenspenge kommer ind i billedet). Og som den skarpe læser måske har bemærket, så har jeg altså lige fået sneget et arkivklip med Lillebæltsbroen ind i det dokumentarprogram, som jeg arbejder på nu. Det er en doku-serie, der handler om fremtiden, og som skal sendes på DR K til april.

Og det er egentlig det de fleste af mine dage går med her – the og forredigering af programmet. Indimellem er der møder om vigtige ting som programtitler, brugen af blur-effekt eller farvevalg. Det kan nogle gange være et meget stort hus at være en meget lille praktikant i, men heldigvis kender jeg en del søde mennesker her i DR Byen, som jeg blandt andet bruger til at spise frokost med – fx i denne frække café, med det enormt appetitlige slogan “Food with a Human Touch”.

Men det er ikke kun farvevalget her i DR Byen der er forældet. Mediebranchen er i rivende udvikling i disse år, og den måde vi bruger medierne på, har ændret sig gevaldigt. I har måske hørt om det der YouTube eller Fletnix. De er ved at gøre det hele ret besværligt for os her i licenspaladset, og det har jeg tænkt mig at lave om på. Derfor rejser jeg i overmorgen til Japan for at forsøge at få et forspring, for der omme ser det ud til, at de har ret godt styr på det der med SoMe. Og jeg har tænkt mig at tage den viden med mig hjem, så jeg er helt på forkant, når revolutionen for alvor kommer. I kan følge min rejse her på bloggen og på ‘midspar’ på instagram fra fredag.

Okonomiyaki og på gensyn <3