Det er efterhånden længe siden, jeg ankom til Chile, men det betyder ikke, at jeg ikke vil dele mine historier. Tværtimod har jeg mere og mere lyst til at dele dem for hver dag, der går. Så vi starter fra begyndelsen. Hvorfor Chile?

Jeg har længe været forelsket i Latinamerika og da jeg gennem mit studie fik muligheden for at rejse på udveksling, var jeg ikke i tvivl: Farvel Danmark, Hej Chile! Jeg valgte selv universitetet i Valparaíso (som er katolsk, og derfor har en kirke inde i selve hovedbygningen! Noget, jeg syntes var vildt interessant og meget, meget mærkeligt). Jeg kunne have valgt Santiago, men foretrækker i virkeligheden mindre byer. Vigtigst af alt, ligger både Valparaíso og nabobyen Viña del Mar lige ud til vandet. Jeg boede i 2011-12 i San Jose i Costa Rica, som bestemt IKKE er tæt på havet og fandt ud af, at jeg savnede det, da jeg i Danmark er vokset op i en havneby og altid har haft havet tæt på mig.

Inden jeg ankom til Valparaíso og Viña, var jeg så heldig at få lov til at rejse rundt i Chile i to uger sammen med min farmor og farfar, som gerne ville lære mit midlertidige hjemland og -by at kende. Vi boede på lækre hoteller, spiste god mad, så to af verdens smukkeste vulkaner i Pucón og Osorno, så på historiske huse og badede i søen i tyskinspirerede Puerto Varas, så de smukkeste trækirker i Chiloé og overalt hvor vi kom frem, blev vi mødt af fantastiske natursyn. Alt fra imponerende vandfald, smaragdgrønne søer, eviggrøn natur og smukke bjerge til legende pingviner og søløver, nysgerrige bjergræve, venlige gadehunde, alverdens muslinger og meget, meget mere.

 

Farmor, farfar og jeg foran vulkan Villarrica. Navnet stammer fra Ruka Pillán, som er mapudungun og betyder "Åndens Hus"

Farmor, farfar og jeg foran vulkan Villarrica. Navnet stammer fra Ruka Pillán, som er mapudungun og betyder “Åndens Hus”

DSC_0700

Søen Llanquihue ved Puerto Varas var “Ikke egnet til badning” – og alligevel fyldt med chilenere

DSC_0878

Coicopihue i Parque Nacional Chiloé – blomsten der LIGNER Chiles nationalblomst, Copihue.

DSC_0736

Hovedkirken i Castro – en af de mange trækirker, der er fordelt ud over Chiloé

Vi så og oplevede utroligt mange ting, og det var hårdt at sige farvel, da de skulle hjem efter så meget tid sammen. Til gengæld ventede der mig et nyt eventyr, nemlig starten på mit præsemester!

Skriv en kommentar