Viktor Gram Thomsen
Af

Viktor Gram Thomsen

Mit navn er Victor Gram Thomsen,  jeg er 22 år, og jeg studerer til dagligt Software Engineering på SDU i Odense. Jeg skal tilbringe efterårs-semestret 2019 på Pohang University of Science and Technology (POSTECH), i Pohang Sydkorea. Middelfart Sparekasse har været så fantastiske at støtte turen med et studielegat, og mit eventyr i den sydkoreanske kystby kan derfor følges her på bloggen.

De første tanker og observationer fra de første dage i Sydkorea og Pohang

Så blev det tid til indlæg nr. 2, der er kommet langt tidligere end jeg oprindeligt havde planlagt. Der har bare allerede nu været helt utroligt mange ting at tage ind, så jeg har vurderet det som et godt tidspunkt at få nedfældet nogle af dem.

I skrivende stund har jeg stadig første rigtige skoledag til gode, og jeg er lige kommet nogenlunde igennem indflytningen på POSTECH. Derudover er min tur til Japan også velafsluttet, og Japan bibeholder sin status som mit yndlings-land at rejse i – jeg er allerede igang med at planlægge den næste tur dertil.

Som sagt bliver det her indlæg meget de første indtryk, og derfor mere eller mindre overfladiske. Planen er at starte bredt, og introducere mine indtryk af Sydkorea, og så snævre ind på Pohang og POSTECH derefter.

Så uden yderligere forsinkelser, her er det, notorisk vigtige, første indtryk af mit hjem de næste 4 måneder:

Sydkorea

Credit: Two Wandering Soles

Sydkorea er ikke Japan.

Denne nogenlunde åbenlyse observation var det første der ramte mig. Efter en uge i Japan, hvor jeg til en hvis grad føler mig på hjemmebane, var den første dag i Sydkorea et lille wake-up call. Jeg havde selvfølgelig ikke forventet et Japan 2: Electric Bogaloo, men det er et markant anderledes folk, et markant anderledes land, og en markant anderledes kultur. Dette er ikke negative ting, bare ting der krævede en brat omstilling for mit vedkommende, og som fik mig til virkelig at føle mig som værende i et fremmed land.

Sydkorea har rigtig meget at byde på, og meget af det har jeg efter få dage slet ikke haft mulighed for at dykke ned i, men de ting jeg har kunnet mærke og se allerede nu, er:

Sydkoreas natur er helt fantastisk. Det kræver ikke andet end få minutter i tog fra en af de gigantiske metropoler, før man pludselig befinder i bjerglandskaber, helt dækket af urørt natur. Grønne skove, bjerge, og vandløb dækker en stor del af landet, og jeg glæder mig allerede nu til at komme ud og opleve det på tættere hold end gennem et tog-vindue.

Sydkoreanere kører helt vanvittigt. De fleste af os bærer rundt på cirka samme historie om en ferie i Sydeuropa, hvor en bus eller taxa-tur fik os til at frygte for vores liv – sådan er hver eneste bus og/eller taxa tur i Sydkorea. Man vænner sig selvfølgelig lidt til det, men danskeren i mig bliver nok aldrig for alvor glad for at køre over for rødt med hornet i bund.

De elsker kaffe. En tur igennem en Sydkoreansk by af bare mellem-størrelse, vil hurtigt gøre det helt klart, at Sydkorea er et land med et stort kaffehjerte. Til tider er hver anden restauration en uafhængig kaffebar, hvor kvalitet har højeste prioritet. Alene på POSTECHs campus, er det lykkedes mig at finde 3 kaffebarer, og jeg vil ikke udelukke at der gemmer sig flere. Personligt regner jeg det her for den perfekte kvalitet, og det ville klæde ethvert land at indrette sig efter dette koncept. Det eneste negative er, at jeg nok får svært ved at besøge dem alle sammen.

De er fantastisk hjælpsomme. Selvom deres service ikke er lige så opsøgende som vi er vant til i Danmark, har folk altid været virkelig søde til at hjælpe en forvirret udlænding, så snart jeg har bedt om det. Også selvom det til tider har involveret at bruge Google Translate til at komme over sprogbarrieren. Jeg håber på at begynde på et sprogkursus herovre inden længe, så jeg kan gøre livet lidt nemmere for både mig selv og de lokale.

Disse fire små punkter er selvfølgelig ikke i nærheden af nok til at sammenfatte det her fantastiske land, men det er lige de ting der har bidt sig fast efter de første fire dage. Noget af det jeg glæder mig allermest til ved denne tur er at se mig omkring i landet, hvor specielt ture til Daegu, Busan og Seoul er musts – og så selvfølgelig nogle ture ud i den førnævnte natur. Der kommer uden tvivl mere om Sydkorea i løbet af de næste indlæg.

Pohang

POSTECH befinder sig i udkanten af kystbyen Pohang. Pohang ligger på Sydkoreas østkyst, og ligger med relativt kort afstand til de to kæmpe byer Daegu og Busan. Pohang er egentlig først for alvor blevet en større by efter Sydkoreas største stålværk POSCO åbnede i byen, og førte en masse industri med sig. Sidenhen er POSTECH så blevet stiftet, og byen er vokset i befolkningstal. Ifølge Wikipedia, er befolkningstallet på lige over 500.000, hvilet efter koreansk skala gør den til en mellem-størrelse by. Til sammenligning har havnebyen Busan, ikke så langt fra Pohang, 3.5 millioner indbyggere, hvilket gør den til Sydkoreas næststørste by.

Pohang bærer på mange måder præg af, at meget af byen er hastigt opbygget efter POSCOs åbning i 1968, og POSTECHs stiftelse i 1986, og meget af byen kan virke gammel, og ikke altid lige vedligeholdt. Byen har dog en fantastisk strand, udsigten til POSCO til trods, og centrum og gågaden er livlige, og byder på masser af muligheder for at holde sig underholdt.

I udkanten af Pohang kan også findes Sydkoreas ældste traditionelle by, og “Homigot” (på dansk: Tigerens Hale), der er et stykke land der stikker ud i havet øst for Sydkorea. På Homigot befinder der sig blandt andet et fyrtårn, og to store skulpturer af hænder; en på land, og en i havet, tilsammen en skulptur kaldet “Hands of Coexistence”. “Hands of Coexistence” blev opført for at markere starten af det nye årtusinde.

Jeg har mange ture ned og besøge byen til gode, og selvom det første indtryk var blandet, har min første tur til centrum af byen og til seværdighederne omkring Pohang, allerede gjort det til skamme. Pohang har meget at byde på, og jeg glæder mig til at udforske byen yderligere.

POSTECH

Pohang University of Science and Technology er svært ikke at falde for. Campus er gigantisk, til trods for at der kun er ca. 3500 elever, hvor nærmest samtlige af dem bor på campus, i kollegieværelser, eller i lejligheder. Det samme gør sig gældende for de ansatte, der også tilbydes lejligheder der ligger på campus-området. Der er alt lige fra dagligvarebutikker, en bar, flere restauranter, 3 kaffebarer (jeg kender til), sports faciliteter, og selvfølgelig adskillige akademiske centre, med hvert deres fokusområde.

Det er derfor nemt at opleve det som sin egen lille boble, da man reelt set ikke har behov for at forlade vores campus. Alle behov kan dækkes her, alle der studerer, arbejder eller forsker her bor her, og her er sågar en souvenir-shop, der allerede har fået solgt mig et krus og en t-shirt.

POSTECH er også et helt fantastisk flot campus, og udsigten til de mørkegrønne skove der omringer campus giver stedet en nærmest Twin Peaks-agtig vibe.

Os bachelor-studerende (undergraduates) indlogeres i kollegier, hvor der ligger flere bygninger tæt sammen. Her bor vi to på hvert værelse, og har så fælles køkken og badeværelse med de andre på vores etage. Alle os internationale studerende er samlede i en bygning kaldet DICE (Dormitory for International Cultural Exchange), hvor der også bor nogle få lokale studerende, der selv har anmodet om at bo i DICE-bygningen.

Den idé fungerer rigtig fint, da der er noget betryggende i, at alle man møder på gangene eller i fælles-områderne, er i samme situation, og måske har de samme udfordringer.

POSTECH bærer også allerede nu præg af, at være et topuniversitet, med en mentalitet der passer til. Det skinner igennem i det materiale vi er blevet præsenteret for, hvor der i en af videoerne blandt andet blev lagt op til, at alle deres studerendes mål bør være en nobelpris. Et hurtigt besøg på universitetets hjemmeside vil også med det samme vise, at der er højt til loftet med de idéer og projekter de har gang i herovre.

Efter de lidt turbulente indflytnings-dage, føler jeg mig allerede nu hjemme på POSTECH, og jeg glæder mig til at vi begynder på den rigtige undervisning her d. 2/9, så jeg kan få oplevet den Sydkoreanske studiekultur, og specielt hvordan den giver sig til udtryk et sted som POSTECH.


Det var alt for andet indlæg, der blev skrevet længe før det var planen det skulle. Tanken er, at nu hvor de mere overfladiske første indryk er dækket, er der et bedre grundlag for, at de næste opslag kan stikke hænderne lidt dybere i farsen. Hvad det næste indlæg lige bliver om er ikke planlagt endnu, men jeg håber at kunne få nogle af de første erfaringer med studiekulturen herovre med.

Spørgsmål eller bemærkninger? Smid dem endelig i kommentar-feltet nedenunder!

Annyeong!

2 kommentarer til “De første indtryk fra Sydkorea”

  1. Mormor skriver:

    Hej Victor. Hvor har det været spændende at læse om dine oplevelser og indtryk indtil videre, du fortjener virkelig sådan en tur, for med dig er der ikke noget der er overladt til tilfældigheder ? jeg glæder mig til at høre mere ?

  2. Tante C. skriver:

    Hej Victor.
    Et fantastisk indlæg, der gør det muligt for os herhjemme at få et lille indblik i hvordan livet er for dig langt hjemmefra. Super spændende at følge med på sidelinjen! Tak for at dele.
    Kh fra Egtved.

Skriv en kommentar