Danish Youth Vikings, kæmper for en dansk deltagelse ved Red Bull Youth American’s Cup, som vil blive afholdt på Bermuda i 2017. Eventen er sideløbende med det ’rigtige’ America’s Cup, som startede tilbage i 1851 og afholdes hvert fjerde år. America’s Cup er det ypperste inden for sejlsport, og deltagelse i Red Bull Youh American’s Cup vil være en ideel forberedelse for dé unge som drømmer om at sejle det ’rigtige’ America’s Cup en dag.
Danish Youth Vikings består af 6 unge fyre i alderen 19-22 som dels er sejlere men også samtidig selv står for hele projektet, som blandt andet indbefatter sponsorsøgning og mediehåndtering. Et vigtigt skridt for projektet er at fortælle om vores projekt, derfor var vi på Fredericia Boat i den sidste weekend i af februar og første i marts. Messen var rigtig godt besøgt, og der var derfor massere at se til.
En af aktiviteterne på vores stand var blandt andet vores grind test, som bestod af et 100 kg tungt bilhjul fyldt op med beton, som man så på tid skulle grinde op. Denne aktivitet skabte stor opmærksomhed om hele vores stand, og var med til, at give mange gode oplevelser til alle vores besøgende. Vi havde mange kendte sejlere igennem vores test, blandt andre Peter Wibroe og Nicolai Sehested fra Team Vestas Wind samt Allan Nørregaard, OL bronzevinder. Vi havde gennem messen over 400 personer igennem vores test som med blod, sved og tårer kæmpede hjulet op. Heraf gik flere herfra med et smil på læben og en Red Bull i hånden. Nu er det for alvor tid til at komme igang med sponsorsøgningen!
Se et par billeder herunder fra Boat show samt en video hvor Mathias Sletten fortæller om projektet.
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.415225981970450.1073741828.138954619597589&type=1