Af

Laura Villadsen Hoé

Hej mit navn er Laura. Jeg er 23 år gammel. Normalt er jeg bosat i Århus, hvor jeg læser International Virksomhedskommunikation på engelsk. Pt. bor jeg dog i Amsterdam, hvor jeg skal læse et semester på Vrije Universiteit.

Der er sket en del siden mit sidste opslag, som jeg skrev d. 8. marts. I dag, d. 3. april, lidt under en måned efter, sidder jeg hjemme i min lejlighed i Århus. Da det blev meldt ud, af Danmark skulle lukke ned, bestilte jeg en flybillet hjem til d. 12. marts. Desværre tog jeg kun min lille kuffert med hjem, da alt, på daværende tidspunkt, stadig var meget uvist. Dengang tænkte jeg stadig, at jeg skulle tilbage til Amsterdam igen og at uni ville åbne op inden semestrets afslutning.

Til at starte med skulle universiteterne i Holland være lukket indtil d. 6. april, men Vrije Universiteit har nu meldt ud at al undervisning og alle eksaminer vil være online til og med d. 29. juni. Derfor valgte jeg at køre til Amsterdam sidste tirsdag, for at hente alle mine ting og aflevere min lejede cykel tilbage.

Jeg har så været så heldig, at ham vi fremlejede min del af lejligheden til, allerede har fundet noget andet her pr. 1. april, så jeg er allerede flyttet tilbage til Århus igen.

Angående undervisningen, så har jeg online forelæsninger i begge mine fag, som lærerne optager på forhånd af hensyn til de udvekslingsstuderende, hvor tidsforskellen er stor. Derudover har jeg i det ene fag en ugentlig holdtime, hvor vi laver opgaver og snakker om forelæsningerne. I mit andet fag, har læreren droppet holdtimerne og i stedet laver vi en aflevering om ugen, for at kompensere for de manglende holdtimer.

Det er svært ikke at være lidt bitter over hele situationen, når nu et semester i udlandet er noget man smider en del penge efter… Heldigvis fik jeg nået at opleve en masse ting, så det er jeg meget taknemmelig for, nu da mit ophold sluttede efter 1,5 måned.

1 kommentar til “Amsterdam opdatering”

  1. Hanna Kofod skriver:

    Dejligt at du er vel hjemme igen og at du kan fuldføre semesteret med
    fjernundervisning. Held og lykke.

Skriv en kommentar