Nu er sæsonen og året 2019 så småt ved at være slut. Dette år har bragt mange unikke og værdifulde løb, konkurrencer, nogle udfordringer samt oplevelser. Hele året har jeg været på landsholdet og fået trænet en masse, med størst fokus på at få erfaring og udvikle mit tekniske orienteringsniveau. Men ikke alle måneder har været lige lette. For der har også været bump på vejen. I slutningen af februar brækkede jeg min højre tommelfinger under en tur på langrend i Tromsø. Det gjorde, at jeg derefter ikke var løbende i hele otte uger. Samtidig med det gik sæsonen 2019 i gang. Årets første konkurrencer blev løbet, mens jeg sad derhjemme, og hverken kunne træne orienteringsløb, andre løbe træninger, styrketræning eller nogen anden form for alternativ træning.
Men da de otte uger så endelig var ovre, kunne jeg så småt komme i gang med træningerne igen, og der var nu ikke lang tid til de internationale mesterskaber. For i dette år, 2019, var verdensmesterskabet på hjemmebane. Det var i Aarhus og Silkeborg at de store løb blev afholdt. Efter mit knap så gode forår havde jeg sværere ved at forestille mig, at det netop var mig, som skulle repræsentere Danmark her på hjemmebane i vores flotte rød-hvide farver. Men jeg prøvede, og fik derfor trænet en masse, havde fokus på min elitesatsning, og gjorde mit bedste. Til udtagelsesløbene, som lå i starten af juni måned, havde jeg tre rigtig gode og stabile orienteringsløb, hvilket gjorde, at jeg blev en af de seks danske piger, som fik lov til at løbe for Danmark i de midtjyske kuperede skove. Dét er noget, som jeg er utrolig stolt over!
Mine præstationer til verdensmesterskabet i Aarhus og Silkeborg, er også noget, som jeg er stolt af. På langdistancen i Velling-Snabegård blev jeg bedste dansker, og nr. 15 ud af alle pigerne fra verdenen, som stillede til starten. Det havde jeg aldrig turde håbe eller tro på, efter det forår med de svære udfordringer som jeg har haft. Derudover blev jeg nr. 18 på bysprinten i Lyseng, lige syd for Aarhus. Og på stafetten løb jeg førsteturen, på hold sammen med Annika Simonsen og Ida Øbro. Vi løb tre gode løb, og endte som nr. 8, ud af de alle 47 hold. Verdensmesterskabet på hjemmebane i Jylland har virkelig budt på gode oplevelser. Både af mine individuelle og hold præstationer, men også af den opbakning og hepning som min familie, mine venner og resten af Danmark gav os. Det er en unik og fantastisk oplevelse, som ikke kan beskrives, men som jeg aldrig vil glemme!
Min 2019 sæson har også budt på andre løb og konkurrencer end mesterskabet i sommers. Jeg har været til de to største stafetter i verdenen; Tiomila i Sverige og Jukola i Finland. Her var jeg ikke afsted med Danmark, men i stedet for afsted med klubben OK Pan Aarhus, som er den klub jeg løber for internationalt. Ellers har det været danske, lokale konkurrencer, og træningslejre med landsholdet, i både Danmark og internationalt. I efteråret var jeg ellers også afsted til de uofficielle europamesterskaber, som i år var i Frankrig. Her fik jeg også gode oplevelser og resultater. Især på sprinten fik jeg en af de større. Jeg havde hurtige ben og knækkede koden på det orienteringstekniske plan. Her fik jeg for første gang en podieplacering til et internationalt stort mesterskab. Jeg endte som nr. 5, og fik derfor lov til at komme på podiet, stå med dannebrog på ryggen, og ikke mindst være utrolig stolt.
Her i efteråret udtog landstrænerne den kommende sæson 2020’s nye landshold. Danmark har ikke længere et junior- og seniorlandshold, men har i stedet lavet nye internationale elitegrupper. Nu findes der verdensklassegruppen, elitegruppen, udviklingsgruppen og en U18 gruppe. Jeg blev ringet op og blev udtaget til elitegruppen. Det betyder, at jeg har en sæson foran mig med meget træning, forskellige samlinger, både i Danmark og i andre lande, samt at jeg får endnu et år med oplevelser i vores rød-hvide farver!
Om nogle dage er vi i 2020, der er et helt nyt år. Året kommer til at byde på mange forskellige ting. Nogle af oplevelserne er nu allerede planlagte og sikre, mens andre kommer med tiden. Jeg går nu i 3.G på Fredericia Gymnasium, og er halvvejs med mit sidste år på skolen. Derfor bliver jeg student til sommer, og har derefter et sabbatår foran mig. I 2020 er senior verdensmesterskabet også i Danmark. Her er vi fem klubber fra trekantområdet, som fælles arrangerer de store løb. Gennem OK Melfar hjælper jeg til i mesterskabsugens løb, og derudover får jeg oplevelsen af at være til et VM på hjemmebane, men denne gang fra publikumsvinklen.
I 2020 foregår junior verdensmesterskabet i starten af sommerferien i Tyrkiet. Det kommer til at ligne de forrige VM’er, men samtidig være sit eget, specielle, udfordrende og unikke VM. Et VM, er noget, som har en betydning for mig, og er en af de store konkurrencer, hvor jeg først gerne vil udtages, og derefter ikke mindst præstere og gøre mit bedste. Jeg har flere forskellige mål foran mig i 2020. Men vigtigst af alt, har jeg det mål at holde mig skadesfri, få trænet en del god og brugbar træning, og derfor udvikle mig. Hvis jeg kan opfylde det mål, kan 2020 kun blive et godt år og en fantastisk oplevelsesrig sæson med gode resultater.
