Corona har stadig været en stopper for nogle ting, siden sidst jeg skrev i starten af december. Det har været ting som konkurrencer og træningssamlinger jeg har måttet undvære. Her i hele nedlukningsperioden har jeg dog det privilegie, at jeg har kunnet styrketræne den mængde jeg skulle, hvilket har haft stor positiv betydning. Jeg har kunnet fortsætte indendørs banetræninger med de andre fra landsholdet. Mere eller mindre har jeg kunne have en normal hverdag, som helt sikkert betyder noget, nu når sæsonstart venter lige om hjørnet. 

Første løb i år for mig er DM, som bliver kørt i weekenden. Der er næsten gået 14 måneder siden jeg deltog i et løb sidst. Det bliver helt vildt fedt at komme i gang igen! Weekenden efter DM bliver der afholdt første og anden afdeling af europacuppen i Italien. Det bliver vildt og fedt at komme ud og køre med ”de store drenge”, da det jo er mit første år som elite mænd, og jeg glæder mig!

I mellemtiden er jeg, sammen med syv andre atleter fra Fredericia kommune, blevet udvalgt til at være med i en workshop med Eskild Ebbesen. Vi er blevet valgt ud fra, at de tror på at vi kan komme til OL i 2024. Forløbet varer helt ind til OL bliver afholdt i 2024 i Paris. Workshopsene skal hjælpe os på rette vej mod OL i 2024. Jeg sætter et link til en artikel i bunden. Det er helt vildt fedt at være med i OL satsningen hvor der bliver afholdt 2 årlige workshops. For mig er det også en helt vildt stor mulighed, og et skridt i den rigtige retning, samt et skridt tættere på drømmen. 

https://fredericiaavisen.dk/dansk-ol-legende-skal-hjaelpe-fredericianske-atleter-faa-procenter-kan-goere-forskellen/

Skriv en kommentar