Af

Laerke Fabricius

Jeg er riffelskytte og er 17 år. Jeg bor i Middelfart, men til dagligt er jeg på den anden side af broen på en skydebane nær Fredericia. Her har jeg hjemmebane, og det her mit andet hjem er.

Jeg skyder for det danske juniorlandshold og repræsenterer ligeledes Danmark, når jeg er ude i verden for at skyde. Riflen er min bedste ven, og derfor nyder jeg at tilbringe timevis med den for at kunne være med helt fremme, når det gælder EM, VM og måske engang et OL. Vær med på min vej frem mod mit helt store mål om at blive en del af verdenseliten.

For nyligt blev jeg optaget på det danske juniorlandshold anno 2019, og med det fulgte den påkrævede fysiske test, vi skal bestå, inden vi egentlig kan blive optaget og betegne os som en del af holdet. Kravene var blevet sat op fra de foregående år, men bestod stadigvæk af en 3 kilometers løbetest samt en række styrkeøvelser med vægtkrav.

Testen var hård og kravene høje, så det var desværre ikke alle, de kunne sætte på holdet, men jeg kom heldigvis på, og har allerede nu har haft stor glæde af træningerne. , Indenfor skydning har vi en vigtig tid på sæsonen netop nu, da vi i øjeblikket skyder udtagelsesskydninger til EM i marts.

Første udtagelse var på Lolland i december og den seneste var i weekenden i Gundsølille. Begge weekender bød på gode resultater, som sendte mig videre til finalerne, som gik over alt forventning: jeg vandt udtagelsesskydningerne. Det placerer mig godt i forhold til en mulig EM-udtagelse, men hvem der kommer med, finder vi først ud af efter den sidste udtagelsesskydning i februar til DM. Indtil da er der lagt en stram træningsplan for at kunne yde det bedste og vise resultater overfor udtagerne. Nye udtagelsesregler gør netop, at det ikke er nok at skyde op til det forgangne EM’s top 8 placeringer, som tidligere. Det er det antal, der går videre til finalen; men også her vil de til udtagelsesskydningerne se flotte præstationer, som de vurderer kan give metal til et stævne som EM. Herudover forventes der en træningsindsats ud over det sædvanlige og en målrettethed og viljestyrke for netop at tro på skytten på udebane, derfor er der langt op til en slutspurt mod DM i februar for at kæmpe om pladserne til EM.



Skriv en kommentar