Af

Kasper

Mit navn er Kasper, jeg er 20 år gammel. Lige nu er jeg i Santa Barbara California for at læse Film Production i et år på Santa Barbara City College, samtidig er jeg på skolens Soccer Team, så jeg udlever min drøm og nyder livet i Californien! Jeg vil skrive et indlæg til Cosmoblog hver måned, så i kan se hvordan det foregår “over there”.
Kasper

Hey!

Så er det blevet tid til et indlæg fra Californien igen! Her går det stadigvæk helt kanon, der er sket meget siden sidste indlæg, så skal prøve at få det hele med! Vi er kommet godt i gang med skolen og er rigtig glad for alle mine fag, det er vildt spændende og føler jeg lærer en masse hver dag. Man kan maks have 18 units per semester, jeg har 17.5 lige nu, så der er meget at se til hele tiden, så det er bare med at gi den gas! Det gør jeg så! Jeg har følgende fag: Film production, hvor man lærer alt fra ide til færdig film. Editing er et fag hvor vi arbejder med professionelle redigerings programmer. Så har jeg Screenwriting, hvor jeg lærer hvordan man skriver et rigtig manuskript, til sidst har jeg Audio production, hvor vi arbejder med lyd, så det er nogle rigtig gode fag! Det giver en go’ helhed i hvad det vil sige at lave film!

Ud over det, så er jeg jo på fodboldholdet herover. Det hedder soccer herover, fordi amerikansk fodbold hedder football, men FODBOLD/FOOTBALL spilles med fødderne og ikke med hænderne, så jeg er som sagt på FODbold holdet! Vi spillede vores første hjemmekamp for et par uger siden, hvor vi vandt 5-0 og jeg scorede det første mål. Det var helt fantastisk at score det første mål på hjemmebane, det ku ik’ være bedre! Ellers har vi vundet et par kampe, spillet en uafgjort og tabt et par. Men vi skulle gerne til at vinde flere kampe, vi har lige nu tre hjemmekampe i streg, så de skal vindes! Fordi vi er på foldboldholdet, så er vi blevet tvunget til at dyrke Yoga hver lørdag morgen!! Det ved jeg ik helt hvorfor træneren har valgt at lægge på en lørdag morgen kl. 9.. (måske fordi vi ik’ skal gå i byen???). Det kunne være en mulighed…

Lige nu er de i gang med præsident kampagner i stor stil herover. Her den anden dag kom Barack Obama og holdte tale på vores Campus. Obama er demokrat og den første afro-amerikanske præsident kandidat, der faktisk har en chance for at vinde. Det var en oplevelse at se hvordan alt det kampagne hysteri forgår. Der var pakket af mennesker som bare stod og nikkede ja til alt hvad manden sagde, hvilket virkede rimelig overfladisk, set udefra. Men bortset fra det sagde han da nogle fornuftige ting, når han ikke havde for travlt med at fortælle hvor dårlig Bush er!! Ellers var jeg her den 11. september til koncert med Velvet Revolver/Alice In Chains sammen med en kammerat! Det siger måske ikke så meget, men Velvet Revolver er mere eller mindre det gamle Guns n’ Roses, hvilket de fleste vel kender! Vi stod helt oppe foran og fyret den af! Det er uden tvivl højdepunktet herover indtil videre, det var intet mindre end fantastisk! Ellers så går dagene med skole, lektier, træning… Lige nu er jeg i gang med at filme mit første film projekt, så det er rigtig fedt endelig at komme i gang og prøve kræfter med det!

Så tror jeg, at jeg fik det hele med… Det var indlægget for nu…

Kasper

Skriv en kommentar