Amalie Abildgaard
Af

Amalie Abildgaard

24-årig journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, der i øjeblikket er bosat i New Zealand for at tage syvende semester på Auckland University of Technology.

(Spoiler-alert: Dette blogindlæg er muligvis på kanten af praleri, men ikke desto mindre håber jeg, at det kan inspirere andre til at besøge New Zealand, tage på udveksling eller bare gøre noget andet, end hvad man plejer.)

Sprunget faldskærm, sejlet i kajak i en af New Zealands største fjorde og besteget – ikke et – men to bjerge. Disse ting har jeg i løbet af den seneste måned foretaget mig, og jeg skal lige knibe mig i armen for at forstå, at jeg ikke skriver om en komplet fremmed, men om mig selv.

Som jeg også var inde på i mit første indlæg, har vilde oplevelser og rejsedestinationer på den anden side af jorden ikke altid været noget, jeg har drømt om. Jeg ved ikke hvorfor, men det har været en klar fejl. Det har jeg fundet ud af nu. For mig har det indtil videre været verdens bedste idé at tage på udveksling og få en masse oplevelser, som jeg ikke havde fået derhjemme.

De seneste to uger har vi haft ferie, den såkaldte ‘Mid Semester Break’. Sammen med min kæreste og tre veninder fra studiet pakkede vi vores Opel Astra til randen med rygsække og soveposer for at køre til sydøen her på New Zealand. For at sammenligne det med noget, man kender, vil det svare til at køre fra Danmark til det nordlige Italien, så vi har kørt nogle kilometer! Det har vi særligt kunne mærke på vejret, da vi gik fra 23 grader i Auckland til omkring 10 grader mange steder på sydøen. Det er også klart nok, da det er ved at blive efterår her.

Astraen og pigerne på tur.

Mine forventninger til den sydlige del af New Zealand var tårnhøje, da jeg ofte har hørt det beskrevet som ‘verdens flotteste’. Heldigvis blev jeg ikke skuffet – for wow, hvor er det bare et vildt sted. Stortset fra start til slut har vi kørt rundt i et landskab, der med det samme kunne printes og bruges som postkort. Særligt er der tre af oplevelser, jeg gerne vil beskrive nærmere.

Faldskærmsudspring i Queenstown

Dette er muligvis det mest ufornuftige, jeg har nogensinde har foretaget mig. Altså jeg mener: fløjet op over bjergene i et lille propelfly, spændt mig fast til en komplet fremmed og sprunget ud af flyets åbning fire kilometer over jorden med et haab om, at faldskærmen virkede. På vej op i flyet har jeg aldrig været så bange før i mit liv, men da vi først var i luften, var det SÅ fedt med udsigten over byen Queenstown, hvor husene lignede små legobyer. Jeg var høj på adrenalin flere dage efter springet, fordi det var vildt at bryde sine egne grænser for, hvad man tør.

I frit fald over byen Queenstown.

Uofficiel bjergbestiger

Det er svært ikke at blive imponeret af New Zealands store bjerge. Derfor var vi naturligvis  også været oppe i højderne på vores sydøs tur. Første gang gik vi op på Roys Peak (billeder nedenfor), som ligger fem kilometer fra byen Wanaka. Bjerget rejser sig 1,500 meter over jorden (til sammenligning er Himmelbjerget knap 200 meter), og i alt er det en 16 kilometer lang gåtur. Ruten op til toppen er med udsigt over byens enorme sø, hvor bjerge skyder op. På klare dage er det endda muligt at se til New Zealands højeste bjerg, Mount Cook.

Roys Peak.

Andet bjerg, vi besteg, hedder Harris Saddle. Bjerget er en del af Routeburn Track, som er en af New Zealands ‘great walks’. Som tidligere beskrevet er New Zealand kendt for sine mange vandreture, men særligt ni af dem har i særklasse gode forhold undervejs (både hvad gælder stier, sovemuligheder og spektakulært landskab). Disse ni ture bliver kaldt Great Walks og strækker sig ofte over nogle dage for at gennemføre dem.

Selve vandreturen på Routeburn er alle anstrengelserne værd, og undervejs bliver man konstant belønnet med smukke udsigter over de snebelagte bjerge, spejlblanke søer og vandfald. Virkelig anbefalelsesværdigt at gå den tur, hvis man skulle befinde sig på disse kanter.

Min kæreste, Nikolaj, og jeg med tre dages oppakning på ryggen.

Sejlet i kajak i Milford Sound

Et andet must-see her i New Zealand er fjorden Milford Sound, som ligger i Fiordland National Park. Et område, der er kendt for sine mange fjorde omgivet af bjerge. Samtidig er det et af de mest isolerede områder i New Zealand, hvor der kun er en enkelt vej ind og ud af nationalparken. Ellers skal man dertil med båd eller fly. Der bor næsten ingen mennesker i Milford Sound. Derfor fremstår Milford Sound baade utrolig smuk og uberørt. Området har mindst 200 regndage om året(!) Derfor priste vi os lykkelige, da vi kom frem til solskin og blå himmel. Vi kørte dertil i bil og havde derefter bestilt bådtur kombineret med kajak. Her var vi endnu engang heldige, da en stor flok delfiner tittede frem under bådturen mens en sæl slængede sig i bølgerne, da vi roede kajak. På mange måder den perfekte dag.

Milford Sound.

Og så til den seriøse del for: “Går du overhovedet i skole?” spørger mine forældre tit, når jeg søndag aften ringer hjem og opdaterer. Svaret er selvfølgelig ja! Nu har jeg været heldig at have to ugers ferie, som man ikke har i Danmark. Men inden jeg tog til Sydøen var jeg begravet i tre afleveringer i hhv. digital video, radio production og digital public relations og hele min maj bliver dedikeret til ren skole og eksamensopgaver.

Men som jeg også siger til mine forældre, synes jeg, det er sjovere at fortælle om mine oplevelser i New Zealand fremfor en skoleopgave. Og for mig er det også lige så meget kulturen, oplevelserne og det fremmede sprog, som jeg lærer meget af, mens jeg er her.

Jeg tænker dog, at jeg samler ind til et indlæg omkring, hvordan det er studere i udlandet til næste gang. For selvom jeg gerne ville det så, er det jo ikke weekendturerne, jeg skal op til eksamen i.

Post faldskærmsudspring. Sådan vil vi cirka se ud, hvis vi skulle til eksamen i weekendturene.

Hvis I ikke har læst mine første to indlæg, så kan I læse om min første tid i Auckland her. Og hvad jeg i det hele taget lavet på den anden side af jorden her.

1 kommentar til “‘News’ Zealand: Derfor var det verdens bedste idé at tage på udveksling”

  1. Bedstefar og bedste skriver:

    Spændende, Dejligt at kunne følge med i hvad du foretager dig af spændende ting. Nyd det ??

Skriv en kommentar