Efter at mit vækkeur har fået de rutinemæssige morgenslag, begynder min krop ligeså stille at blive funktionel. Kl. 5.30 om morgen slæber jeg mit trætte legeme ud fra værelset, og de lette klipklapper føles som cementblokke. Med morgenhår og lidt søvn i øjnene observerer jeg, om der er børn i sigte igennem døren med myggenet. Jeg når lige at åbne døren, men inden jeg ænser det, har jeg 2 eller 3 børn klistret fast til mig ligesom små sugemaller. Alle med samme intention. Sige godmorgen igennem et oprigtigt næstekærlighedskram. Det er ligesom at få et ordentligt skud kaffe indenbords, for man er bare frisk derefter og klar til dagens udfordringer.

Krammeonklen sidder i midten

            De rutinemæssige opgaver begynder at tage form, og den ene kommando erstatter den anden. Red din seng, tag tøj på, smid det beskidte tøj i kurven, hop ned fra bordet, lad være med at slå hinanden osv. Efter cirka 2 timer har jeg, i samarbejde med søster, fået 27 unger i bad, rengjort deres værelser, spist morgenmad med dem og sendt dem i skole kun vha. kommandoer og kropssprog. Først derefter kan jeg slappe af og ikke ligne en forvirret familiefar, der ihærdigt prøver at leve op til samme standard som sin kone.

            Om eftermiddagen er jeg Didaskos svar på krammeonkel, pakkeæsel eller hængetræ. Hvis man kan erstatte kram med de daglige solide måltider, så har jeg taget 10 kilo på inden for en uge. Selvom deres sko er nedslidte, tøjet er mere eller mindre gennemhullet og toiletpapiret er erstattet med aviser, så formår de stadig at være børn, der værdsætter det, de har. Det kommer stadig bag på mig, hvor stor en begivenhed det kan være at spille med en halvflad bold i 30 graders varme.

            Det som har gjort størst indtryk på mig er deres tro på Jesus Kristus. Hver morgen og aften takker de Gud, for det de har fået givet. De små måltider med ris og bønner, tag over hovedet og de venner, som de har på Didasko. En barnetro, jeg beundrer og glædes over. Som Jorge (Didaskos leder) så stærkt siger: ”Hvorfor bekymre sig, når man har en Gud i ryggen, der hjælper os hver dag.”

Skriv en kommentar