Af

Mette

Jeg hedder Mette Eskelund Andersen og jeg er 22 år.
Jeg læser til pædagog og i denne forbindelse rejser jeg til Australien, hvor jeg skal i praktik. Jeg skal arbejde på en skole for handicappede børn. Denne praktikperiode vare et halvt år.
Jeg er så heldig, at min kæreste har mulighed for at tage med, så det er helt perfekt 🙂

I vil her, kunne læse om de forskellige ting vi oplever i løbet af de næste 6 måneder.

Vi tog af sted lørdag morgen, en tur på ca. 330 km. Vi tog motorvejen hele vejen derned, så det var en tur på ca. 3 timer. Landskabet på vejen var meget bakket og vi så mange sletter med køer og får, derudover var der enkle oliven plantager og mange skilte mod vingårde, vi besøgte desværre ikke en vingård, så det må vi have til gode.

Før 1901 var de 6 delstater i Australien selvstyrende, men i 1901 besluttede man sig for, at Australien skulle have en hovedstad. Melbourne (som var størst) og Sydney (som var ældst) kunne ikke enes om hvilken by der skulle være hovedstad. Man besluttede derfor at grundlægge byen Canberra som, før da, ikke var andet end et øde landområde. Canberra er altså en kunstig embedsmandsby, et godt stykke inde i ingenting, med det ene formål at være hjemsted for parlamentet, forbundsregeringen og landets centraladministration. Byen er designet af den amerikanske byplanlægger Walter Griffin, der vandt den internationale konkurrence om byens udformning. I 1927 flyttede man parlamentet og forbundsregeringen fra Melbourne (som havde fungeret som midlertidig hovedstad) til Canberra.

Canberra ligger noget sydligere og noget højere over havets overflade, end Sydney, så det var ca. 10 grader koldere i Canberra. Det mindede lidt om en mild dansk vinter dag, overskyet og med lidt støv regn indimellem. Da vi kom til byen, tog vi en tur i botanisk have, men der var nu ikke så meget at se (det er jo også vinter). Derefter tog vi ned og gik en lang tur ved søbredden og så mange af de kunstskulpturer, der var opstillet, inden vi tog ind i den gamle parlaments bygning. Den havde fungerede fra 1927 indtil det blev for småt og parlamentet i 1988 flyttede ind i det noget større og nybyggede parlaments hus. Det var virkelig spænende at se, alt var næsten intakt, som da de forlod det i 1988. Man havde mulighed for at se de forskellige kontorer, både præsidentens suite og sekretærernes kontor mm. Derudover så vi, hvordan pressen havde arbejdet og de 2 flotte sale, både repræsentanternes hus og senatet. Man må sige, at vi fik et godt indblik i det politiske system J
Derefter gik vi en tur i parlament husets have, men eftersom det jo er vinter, var der ikke så meget at se, så vi bliver nød til, at tage derned igen til foråret/sommer, for det så ud til, at der virkelig var mange flotte træer og blomster, ikke kun i haven men over hele byen.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ud og fandt vores bed & breakfast, hvor vi skulle overnatte, det mindede mest om et hostel, men det var et ok fint sted, meget central beliggende. Vi gik os en tur i byen og fandt et sted at spise. Canberra er en meget stille by, med meget luft omkring og der er ikke ret mange biler eller mennesker på gaden, men dog nok til, at det var svært at få et bord, men det lykkes os da endeligt at finde et sted at spise.

Om søndagen, tog vi ud for at se det nye parlament, hvor vi fik en rigtig god guidet tur, så nu er vi virkeligt inde det australske politiske system.J
Herefter tog vi til National Museum Of Australia, som fortalte alt muligt om Australien og Australiens historie. Men vi syntes ikke rigtig det var så godt, det var meget rodet. Efter en alt for kedelig og dyr sandwich, gik turen til Australien War Memorial. Dette er et stort museum og mindested for alle de australier der døde i de forskellige krige. Der er ca. 102.000 australier, som er døde i krigene siden første verdenskrig. Under 1. verdenskrig, da der endnu ikke boede ret mange i Australien, døde hver 1 ud af 52 australier i krigen.
Her fik vi også en meget god guidet tur. Vi valgte dog at forlade turen efter 1 ½ time, hvor han stadig ikke var kommet længere end til 1.verdenskrig. Guiden var gammel Vietnam veteran og han snakkede og snakkede og snakkede, det var meget interessant, men det blev lidt for lang trukken, så vi så resten selv. Vi var også ved at være trætte i hovedet, men hvis der er nogen som har spørgsmål til Australiens rolle i verdenskrigene, eller til det politiske system, kan I bare spørge løs. Vi er blevet eksperter! J
Dagen sluttede vi af med en tur på Mount Ainslie, hvor man virkelig kunne se at byen er arkitekt tegnet, symmetrisk og med store brede boulevarder.

Skriv en kommentar