Af

Michelle Holst

Hej, mit navn er Michelle og fra februar til juli er jeg taget på praktikeventyr i Østen, nærmere bestem Koh Phangan i Thailand.
Mine 6 måneder i Østen er andet sidste semester af min kommunikationsuddannelse på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

Selve praktikken foregår på en healing og awakening skole hvor jeg som projektmanager skal lede deres kommunikationsopgaver og udvikle strategier for både sociale medier, website og selve virksomheden.

Følg med når jeg fortæller om mine oplevelser i det fjerne Østen.

De sidste dage i paradis forsvandt som dug for solen – så nu sidder jeg faktisk tilbage i Danmark nu, men I skal ikke snydes for et tilbageblik på herlige øjeblikke fra foråret.

Det thailandske nytår kaldet Sognkran var så livsbekræftende. Der er ikke fyrværkeri som vi kender det herhjemmefra. I Thailand kastes der med vand – en gammel renselsestradition.

Børn og barnlige sjæle kaster med vand mod alle forbipasserende. Her står et par frivillige udenfor yogaskolen sammen med vores lokale koks datter. Det var helt fantastisk at se hende hygge sig så meget.

Jeg havde egentlig ikke fattet hvor stort det med at fejre nytåret og kaste med vand var, så jeg begav mig ud på en lille indkøbstur gående langs vejen. Jeg var helt tør da jeg passerede nabohotellet, hvilket reddede mig fra at blive sprøjtet til, fordi den unge dreng alligevel ikke turde være den første til sprøjte mig til med vand. Men så gik den heller ikke længere – nogle få meter længere fremme fik jeg en hel spand koldt vand kastet på mig og så måtte jeg jo overgive mig. Lidt efter blev jeg samlet op af nogle af de andre frivillige i Ishimobilen og vi kørte en tur og stod for skud hos alle de festglade mennesker. Jeg blev sat af ved supermarkedet fik handlet og valgte så at gå hjem langs stranden for at undgå at blive mere våd. For selvom solen skinnede, så er det alligevel en smule ubehageligt at få smidt iskoldt vand på sig.

Det helt store trækplaster på øen var at nyde solnedgangen. Vi sad tit og hyggede på stranden, snakkede og så solen gå ned. Ved denne solnedgang er vi samlet for at fejre direktørens fødselsdag. Et team af frivillige havde forberedt en masse lege og vores lokale kok havde forberedt en masse lækre tappas-retter.
Fødselsdagsbarnet var en smule forsinket, så gæsterne var begyndt at småspise inden, men der var mad nok og en super hyggeligt aften.

Det er helt mærkeligt at være hjemme igen. Det er først nu det så små er ved at gå op for mig hvad jeg har fået med i bagagen. En masse nye spirerende venskaber over hele verden, fået lov til at fungere som kommunikationsrådgiver og udviklet mig i den faglige retning – et mål jeg havde da jeg startede min uddannelse og som bonus har jeg fået dyrket en masse yoga og er certificeret Reiki healer.

Det er helt fantastisk så meget 6 måneder på den anden side af jorden kan bringe med sig.
Kære Middelfart Sparekasse, tusind tak for at støtte mit ophold, det har været en fornøjelse at give jer et indblik i min tur til det fjerne og mystiske Østen.

Skriv en kommentar