Jubii så blev det torsdag, dagen hvor vi skulle af sted til Det Røde Centrum Af Australien – dagen der var længe ventet J
Vi stod tidlig op og tog toget fra Werrington station, for at nå vores fly fra Sydney lufthavn kl. 9.45. Efter 2 timer og 3 kvarters flyvning, landede vi i Alice Springs, hvor vi kørt ud til det hostel, hvor vi skulle overnatte til fredag.
Vi brugte eftermiddagen til at se Alice Springs, men selve byen var ikke særlig interessant, da den kun fungerer som turist by for folk som vil ud at opleve outbacken og se det centrale af Australien. Vi gik en lang tur i byen og var inde i samtlige souvenirbutikker i Alice Springs, men der var ikke noget der fristed. Derefter spiste vi aftensmad og gik tidlig til køjs.
Vi blev hentet fredag morgen kl. 6.00. Det var en 21 mands bus og vi var i alt 19 unge mennesker, fra 11 forskellige lande, plus vores guide, af sted – vi var dog de eneste danskere. Vi kørt i ca. 5 timer, hvorefter vi nåede frem til Kings Canyon, som et er enormt flot og stor kløft. Her gik vi en lang tur, på ca. 3 timer, hvor vi nød det smukke bakkede/klippe landskab. Det var lige i middagssolen, så der var ret varmt, ca. 35. grader og skyfrit, men vi klarede den og det var helt fantastisk. Undervejs kom vi til en lille så, midt i kløften, hvor det var tid for en dukkert. Kristian sprang straks i, mens Mette nøjes med at soppe J
Det var også I Kings Canyon vi så vores første koalabjørn – guiden fortalte livligt om de mange koalaer, der er i Kings Canyon, så vi skulle være lidt stille hvis vi skule se dem. Alle listede af sted og pludselig sad der en lille bitte koalabjørn i toppen af træet – MEN det var bare ikke en levende én, så det var ikke en succes J
Derefter gik turen videre mod stedet, hvor vi skulle overnatte. Inden skulle vi dog ud at finde brænde til bålet om aftenen, så vi kunne få noget aftensmad. Vi blev sat af i ødemarken også galte det ellers om at finde nok brænde, så vi kunne lave mad og hygge om bålet senere. Ved 19 tiden ankom vi til et meget øde og mørkt sted, midt i ingenting. Der var ingen huse, ingen toiletter, INGENTING, det eneste der var, var 1.000.000 stjerne som fyldte hele himlen. Vi skyndet os at tænde bålet, så vi i det mindste kunne se en lille smule. Derefter lavede vi aftensmad, som bestod af pasta og kødsovs. Vi tilbragte de næste par timer om bålet, hvor snakken gik lystigt og hvor vi prøvede at spille didjeridoo. Det lød rigtig godt, hvis man altså kunne finde ud af det og efter en halv times øvning, kom der også en flot lyd ud når vi prøvede. Så det var rigtig hyggeligt.
Derefter kravlede vi i vores soveposer og ned i vores swag (En swag er en slags sovepose med en madras i, som sørger for at man holder varmen). Vi lå midt ude i ingenting i en swag, rundt og et bål og kiggede op i millioner af stjerne – det var rigtig flot og der var enormt mange stjerneskud. Selvom vi – i sær Mette – var bange for de mange kryb, der er i Australien, sov vi nu meget godt In The Middel Of Nohere – og vi blev ikke overfaldet af hverken slanger eller edderkopper J
Lørdag morgen var det op kl. 5 og af sted mod Kata Tjuta, som er en dal omgivet af klippetoppe. Her var det også tid for en gåtur på ca. 3.5 time. Vi gik længe nede i dalen, inden vi til sidst sluttede af på toppen af en klippe og havde en smuk udsigt over dalen. Det var enormt flot og meget stille, vi nød stilheden, mens guiden fortalte om aboriginals historier og kultur. Senere på dagen besøgte vi The Aboriginal Cultural Center, hvor vi kunne læse og høre endnu mere om denne befolkningsgruppe.
Derefter var det tid til en gå tur rundt om den smukke og berømte sten – The Rock. Vi havde fået lov til, at skimte den allerede om fredagen, men nu var tiden kommet, hvor vi også kunne røre ved den J Vi gik en lille tur langs den, inden vi igen hoppede på bussen og kørte ca. 1 km. væk, så vi kunne se den i fuld størrelse. Klokken var efterhånden 17.30 og solen ville snart gå ned bag stenen. Vi stod på et rasteplads sammen med hundredvis af mennesker og så solen forsvinde bag den – et smukt syn.
Derefter kørte vi til en campingplads, hvor vi skulle overnatte. Men selvom det var på en campingplads sov vi også udenfor under alle stjernerne i vores swag. Dog var der lys, toiletter og andre mennesker omkring os, så vi var ikke længere alene i verden, selvom vi stadig var In The Middel Of Nohere.
Vi tændte op i bålet og skulle nu til en af turens mange højdepunkter – nemlig at, smage kænguru hale. Alle var friske på at skulle smage denne hale, men fy for pokker, den var ikke god L Den var meget fed og ja i det hel taget smagte den bare dårligt, så det var ingen fornøjelse. Så galte det ellers om at få et dejligt langt bad også på hoved i seng.
Næste morgen var det igen op kl. 5, denne gang var det for at se solen stå op over the rock. Vi kørte af sted til restpladsen og da vi kom frem nød vi vores morgenmad mens både himlen og stenen skriftede farve. Stenen skiftede farve, fra at være helt sort til at blive grå, brun og senere rød. Det var rigtig rigtig flot og vi tilbragte over en time, på denne rasteplads, hvor vi bare så på stenen og himlen J
Derefter kørte vi helt hen til stenen, hvor det endnu engang var tid for en gåtur, rundt om den. Turen var på knap 10 km. så vi vidste, hvad vi skulle lave de næste godt to timer. Vi gik og gik og gik, stenen var meget flot, men efter 10 km. rundt om den, ved vi også præcis hvordan den ser ud nu J
Så gik turen hjemad, foran os havde vi ca. 6 timers kørsel inden vi ville nå Alice Springs. Kl. 16.30 var vi tilbage i byen, hvor vi blev kørt til det hostel som vi også havde boet på fra torsdag til fredag. Her fik vi et bad og en eftermiddagssøvn inden vi igen skulle mødes alle sammen til en gang aftensmad, på en restaurant. Vi var tilbage i sengen kl. 24, hvor vi var godt trætte.
Det var tre fantastiske dage, hvor vi kørte omkring 1500 km. og hvor vi gik ca. 25 km. Det var virkelig fedt at se den meget barske og anderledes natur og så selvfølgelig at møde så mange mennesker fra så mange forskellige lande.
Om mandag tilbragte vi to timer i Alice Springs, inden vi igen blev k’rt til lufthavene for at komme hjem til hverdagen. Vi slappede af og gik en tur rundt i byen, hvor det lykkedes os at fotografere en af de stor Road Train – store lastbiler, med op til 7 anhænger. Dog så vi “kun” en med tre anhænger, men den var stadig stor. På turen til the rock mødte vi en med fire og den var meget stor, så vi ville nødig møde en med 7 J
