Jeg har nu omsider påbegyndt mit tandplejeprojekt, dvs. undervisning i basal mundhygiejne, og det er gået over alle forventninger. Jeg har indtil videre være ude på i alt 4 forskellige skoler i Accra og lokalområdet. Dette inklusiv landsbyen (Bentum) to timer uden for Accra, som jeg beskrev i det tidligere indlæg. Herudover jeg været på tre skole, UCC, som er en skole for gadebørn. Skolen er offentlig finansieret, og det er derfor gratis for børnene at gå på denne. Skolen henvender sig til socialt udsatte familier, som ikke har råd til at betale for deres børns skolegang, og skolen fungere som redskab til at holde børnene fra gaden. Skolen er rigtig godt fungerende, og det er en skole vi jævnligt besøger. Skolen er relativ stor ift. Nogle af de andre skoler vi besøger og midlerne og forholdene er rigtig gode. Herudover har jeg været ude på en skole i Jamestown, som er en lille fiskerby ikke langt fra Accra central. Skolen er meget lille, og huser kun omring 30 børn. Skolen er et stort rum som er opdelt i tre klasseværelser af små træplader. Børnene er i alderen 3-16 år, og grundet den trænge plads samt den store aldersforskel er undervisningen tit og ofte en smule kaotisk og uorganiseret.
Den sidste skole jeg indtil videre har været ude og besøge hedder Japs School, og ligger i Nungua (En lille by udenfor Lababi-området af Accra). Det er en privatskole, som huser omkring 300 børn dagligt. Skolen skilte sig meget markant ud fra de andre, jeg indtil videre har besøgt. Klasseværelserne var større, legeområderne velholdt, og der var en lille kiosk på skolen, hvor børnene kunne købe kiks, søde sager og læskedrikke. Ikke lige frem musik i en forhåbentlig fremtidig tandlæges øre. Efterfølgende snakkede jeg med min tandlæge på klinikken, hvor jeg arbejder, for at forhøre mig om grunden til så mange børn kommer med op til flere tænder der er gået i forrådnelse. Jeg var interesseret i at vide, om den primære grund var manglende tandbørstning eller den meget sukkerholdige diæt. Min tandlæge fortalte mig, at det var en kombination, men at diæten var den væsentligste grund. For mig var dette meget spændende at høre, og jeg vil prøve at inddrage kostvaner mere i min fremtidige undervisning.
Jeg havde planlagt projektet hjemmefra således at undervisningen skulle indeholde en startende teoretisk del, hvor jeg i enkelte træk ville gennemgå mundens opbygning, hvor og hvilke metoder man benytter til en grundig og enkel tandbørstning, varighed og hyppighed af tandbørstning, lidt omkring gode kostvaner samt lidt omkring vigtigheden i at gå til tandlæge jævnligt eller i hvert fald når man har tandpine. Man kunne våge at påstå at sidstnævnte vil give sig selv, men efter at have arbejdet på en tandlægeklinik i Ghana i nu snart 6 uger, kan jeg konkludere at folk ikke går til tandlæge medmindre de ikke kan sove pga. Af smerter, og dette er den primære grund til vi næsten kun udfører ekstraktioner på klinikken. Hele tænder når at gå i forrådnelse før folk vælge at gå til tandlæge.
Efterfulgt af den teoretiske undervisning var ideen at gå udenfor sammen med børnene, som på dette tidspunkt alle vil have fået et tandbørstesæt bestående af; tandbørste, tandpasta, plaktablet og flyer, og børste tænder sammen med dem.
Dette var hvordan jeg havde forestillet mig projektet udført i praksis hjemmefra ved skrivebordet, og som allerede nævnt er det gået over al forventning, og selve udførelsen er forløbet næsten som nævnt ovenfor.
På skolerne startede jeg med at samle alle børnene fra skolen i et stort fællesrum eller udenfor, hvor jeg gennemgik tandbørstningen med dem samt lidt teori omkring bl.a. vigtigheden i tandbørstning samt grundig gennemgang af metoder til selve børstningen. Ydermere gennemgik jeg hyppighed og varighed af tandbørstning, sunde kostvaner og vigtigheden i at gå til tandlæge når man har ondt eller mærker anden form for forandring i munden. Herefter fik børnene lov til at komme op en ad gangen og gennemgå børstningen på tandsætmodellen for deres skolekammerater.
Efter undervisningen uddelte jeg de små poser med børstekits, og vi samledes alle i en stor cirkel udenfor skolen, hvor vi i fællesskab børstede vores tænder. Efter i grundig børstning på 2 min. Fik de ændrer elever muligheden for at bruge deres plaktablet , efter undervisning i brugen heraf, således de kunne se om de havde børstet deres tænder godt nok.
Jeg brugte samme teknik på alle ovennævnte skole, og det var klart at mærke at undervisningen forløb bedst på skoler med færre børn. Af denne grund har jeg overvejet at opdele børnene i hold næste gang jeg tager ud og giver undervisning.
Alt i alt har det indtil videre været en fantastiks positiv oplevelse, og jeg er virkelig glad for det hele er lykkedes så godt i praksis. Hjemmefra havde jeg valgt ikke at have nogle forventninger til projektet, men blot en ide omkring hvordan projektet skulle forløbe. Derfor har det virkelig overrasket mig at projektet har forløbet næsten fuldstændig som jeg havde forestillet mig det hjemmefra.
Jeg forsætte selvfølgelig tandplejeprojektet. Jeg har stadig mange kits at uddele, og planen er at tager ud på en skole i Teshie i morgen.
