Af

Henrik Heise Korsgaard

Fruens Bøge er pt. fyns førende tennisklub.

Middelfart tennisklub er pt. Danmarks hyggeligste tennisklub!

Burruss_Hall,_Virginia_TechDette er mit første blog indlæg. Jeg er meget taknemmelig for Middelfart Sparekasses støtte til at forfølge mine drømme indenfor tennisverdenen. Mit navn er Henrik Korsgaard og jeg er 19 år gammel. Jeg har spillet tennis siden jeg var 4 år, og ret hurtigt blev det mit mål at blive en af de bedste tennisspillere i verden. Siden 2007 har jeg været team Danmark elev, hvor jeg i 8-9 klasse spillede i Kolding på sportsskole. I 10 klasse blev jeg optaget på den stærkeste elitesportsskole i Berlin, hvor jeg udviklede mig meget. Da jeg kom hjem blev jeg som 16-årig dansk mester for U18 (under 18 år). Efterfølgende startede jeg på Middelfart Gymnasium, og det nye mål blev at få et scholarship til et stort amerikansk universitet. Dette er lykkedes her i 3.G, hvor jeg har fået et stort scholarship til Virginia Tech. En skole med ca. 30.000 studerende, og hvor tennis er en vigtigt del af skolens sportsprogram. Jeg starter efter at jeg er færdig med gymnasiet, dvs. til næste skoleår, og uddannelsen varer 4 år.

Kombinationen af træning og tennis på højt niveau, samtidig med at man kan færdiggøre en uddannelse ser jeg som en oplagt mulighed, som jeg glæder mig meget til. Skolen skulle have unikke tennis-faciliteter, som overstiger de bedste klubber i Danmark, så det siger sig selv at jeg virkelig glæder mig til at prøve kræfter med denne nye verden.

 

Jeg træner til dagligt i Fruens Bøge Tennisklub i Odense, hvor jeg spiller med på Elitedivisions holdet (den bedste division i Danmark). Jeg glæder mig til at fortælle om hvad fremtiden bringer.

Skriv en kommentar