Af

Frederik Melson

Vi er to venner, sejlsport er vores passion, og størstedelen af vores liv. Succes i international sejlsport er det vi vil kæmpe for, og vi tror på at kunne nå vores mål om at komme i verdenseliten, hvis vi arbejder så hårdt som vi kan.
Hverdagen indeholder selvfølgelig andre ting end sejlsport, og ved siden af går vi begge i 3.g på Middelfart Gymnasium, hvor der også bliver lagt kræfter for at sikre muligheden for en karriere ved siden af sejlsporten i fremtiden.

I slutningen af juni blev Markus og jeg studenter, tre gode og sjove år på Middelfart gymnasium var slut, og en ny frihed, hvis lige vi ikke har prøvet før, skal udforskes. Hvad byder fremtiden så på nu? Jo for vores vedkommende er det næste år dedikeret til sejlsporten og vores 49’er satsning, da man helt sikkert skal lægge mange timer for at man kan komme op i toppen af 49’er klassen.
Men hvad så med uddannelse og studier? Jo indtil videre er planen et enkelt år med fuld sejlads, og så derefter køre sejlads og studie ved siden af hinanden. Men man skal jo også først lige finde ud af hvad man skal læse, ud af de mange muligheder man har i dagens Danmark. Vores fremtid er derfor fuldstændig skematiseret og skrevet ind i diverse excelark, men én ting er dog sikkert, sejlsporten er en top prioritet, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at opnå succes inden for denne sport.

// Frederik og Markus

Skriv en kommentar