Hej med jer
Jeg hedder Nanna og er så heldig, at jeg skal tilbringe de næste 6 måneder i Berlin som praktikant på den kongelige danske ambassade. I er til gengæld så heldige, at I ved at læse med her, kan få et indblik i min hverdag som semi-diplomat (hands down: jeg er ikke i nærheden af nogen som helst diplomat-rettighed, men det lyder så godt).
Men først lidt om mig selv: Jeg er 23 og studerer til daglig jura på Københavns Universitet, hvor jeg er nået til mit 8. semester. Jeg har tidligere boet i Berlin, da jeg på mit 5. semester studerede på Humboldt Universität zu Berlin, og kombinationen af, at jeg er rimelig tyskofil, at Berlin bare er verdens fedeste by, og at det altid har været en drøm for mig at komme til at prøve at arbejde på en ambassade gjorde, at jeg nu igen er landet i tyskernes hovedstad. Jeg bor i et WG (Wohngemeinschaft eller delt lejlighed om man vil) sammen med to andre tyskere. WG’et ligger i Neukölln, som er kendt for sine mange forskellige nationaliteter og for at være “det nye Kreuzberg” – med andre ord: det nye sort.
Jeg landede i lørdags og har brugt mange af dagene siden på at komme på plads og klare organisatoriske og praktiske ting. Derudover har der selvfølgelig også været plads til at catche lidt up med nogle venner og drikke x-antal Fass-Bier og spise noget Wurst.
Men allerede i onsdags havde jeg min første dag på ambassaden. Egentlig løber min praktikaftale først fra 1. februar, men da der var mulighed for at få lov til at overlappe med de tidligere praktikanter, takkede jeg pænt ja til at tage et par intro-dage, inden jeg den 2. februar for alvor bliver kastet ud i det. Onsdagen startede med en lille tur med det offentlige, idet Neukölln ikke ligefrem ligger lige ved siden af ambassaden (som befinder sig ved Tiergarten). Til gengæld virker det offentlige upåklageligt i denne her by, og med et enkelt skift og en lille gåtur nåede jeg efter ca. 30 minutter frem til denne her flotte bygning:
Ambassadekomplekset
Bygningen huser ikke blot den danske ambassade men også den norske, svenske, finske og islandske. Det er det eneste sted i verden, hvor man har valgt at kombinere ambassader på denne måde, men det fungerer i mine øjne rigtig godt. Specielt idet mange alligevel forbinder de nordiske lande med hinanden.
Hvad man ikke kan se på billedet er, at der er en fælles indgang for alle ambassaderne ind i det, der hedder fælleshuset. Her er der fri adgang for alle. Og i onsdag lukkede de endda mig ind, selvom jeg må indrømme, at jeg nok så rimelig nervøs ud. Så gik turen til skranken, hvor jeg blev mødt af en finne. Heldigvis har alle på de nordiske ambassader i Berlin det til fælles, at de taler tysk, så jeg kunne fortælle finnen, at jeg var ny praktikant, og at jeg skulle over på den danske ambassade.
På ambassaderne er sikkerhedsreglerne noget anderledes end i fælleshuset. Man skal derfor kunne verificere, hvem man er, have en aftale og skrive under på, at man har været der. Desuden skal man så vente på, at der kommer en fra ambassaden og kommer og henter én – ellers kan man pænt få lov til at blive i fælleshuset (som nu heller ikke er så slemt; der er både kaffebar og udstilling af forskellige nordiske kunstnere plus adgang til en kantine efter kl. 13). Da receptionisten havde “godkendt” mig og udstyret mig med et Besucher-kort, blev jeg placeret i ventehallen (hvor stolene selvfølgelig er Arne Jacobsens Svanen i læder) sammen med de andre praktikanter, indtil vi blev hentet af de “gamle” praktikanter, som førte os til den danske del af ambassadekomplekset, som ser således ud:
Den danske ambassade (kilde: https://tyskland.um.dk)
Vel indkvarteret gik resten af den første dag med at møde de nye kolleger og de andre praktikanter, få rundvisninger, introduktion til de af ambassaden anvendte systemer og databaser, frokost i kantinen og meget mere intro. Da kl. blev hen imod 17, og vi var færdige, var vi derfor ret udmattede. Heldigvis var det planlagt, at de gamle og de nye praktikanter skulle ud at spise sammen, så der skulle ikke tænkes på at få mad på bordet. Vi endte på en restaurant i Prenzlauer Berg og fik noget mad, nogle øller og en update på håndboldkampen (som jo desværre ikke faldt ud til Danmarks fordel). Det var rigtig hyggeligt og en god måde at møde både de andre nye praktikanter og de “gamle” sådan mere uformelt.
Efter maden og skuffelsen over den tabte håndboldkamp, tog vi hjemad, og så snart mit hoved ramte hovedpuden, sov jeg en dyb søvn indtil næste morgen, hvor anden intro-dag på ambassaden var i vente. Idet vi nu havde overstået de fleste praktiske info-emner om onsdagen, blev torsdag brugt på samtaler med de kolleger, jeg kommer til at arbejde mest sammen med og intro til forskellige sager, som vi kommer til at arbejde med i afdelingen i løbet af de næste 6 måneder. Desuden brugte jeg en del tid på at sætte mig ind i sikkerhedsforanstaltningerne – noget alle medarbejdere på ambassader skal gøre. Omkring 17.00 blev festlighederne startet, idet det var sidste dag for mange af de “gamle” praktikanter, hvorefter turen gik mod restauranten L’Osteria i det nye Bikini Haus. Her spiste jeg, sammen med min afdeling, som er handelsafdelingen, rigtig gode pizzaer og kom på den måde til også at møde min afdeling sådan mere uformelt, hvilket var rigtig rart.
I dag, fredag, er, sammen med weekenden, hviledage, inden jeg på mandag starter rigtigt på ambassaden, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er dog også lidt rart lige at kunne lade op efter alle de nye indtryk, så jeg vil nyde en forlænget weekend med alt hvad dertil hører (i denne omgang først og fremmest søvn). Indtil da vil jeg beundre skiltet ind til mit nye kontor, som nu bærer både mit navn og Danmarks våbenskjold:
Jeg vender snart tilbage med forhåbentlig mange flere gode oplevelser. God weekend til jer alle .
Bis bald!
Nanna
