Af

Mariane

Hej!

Jeg vil lige fortælle lidt om mit projekt “Marathon på muren”. Den 11. maj rejser jeg til Kina sammen med min familie for at “bestige muren”. Albatros Rejser har gennem nogle år arrangeret adventure-marathonrejser, som henvender sig til alle som gerne vil have en anderledes marathonoplevelse.

Jeg har løbet 6 marathon løb nu – også nogle løb med lidt “ekstra” udfordring. I 2006 løb jeg bl.a. North Sea Marathon, som er 42,195 km. på stranden fra Hvide Sande til Vejers.

I år hedder udfordringen marathon på den kinesiske mur den 17. maj. Foruden et kuperet terræn, går ruten hen over 3700 trin på muren. Temperaturen ligger normalt på 25-35 grader, så det kan også gå hen og blive en del af udfordringen.

I mine forberedelser løber jeg ca. 60-80 km. om ugen. Jeg har en speciel rute, hvor jeg løber op og ned af to trapper. Inden jeg rejser til Kina skal jeg prøve at løbe en lang distance incl. 3700 trappetrin.

Som en del af forberedelserne har jeg også tilmeldt mig broløbet i Middelfart. Det passer fint med den distance 14 dage før det går løs i Kina.

Til andre, som har tilmeldt sig broløbet, kan jeg kun opfordre til at få løbeskoene på og få trænet godt inden løbet. Selv om det “kun” er halv-marathondistance, kan det komme til at gøre ondt hvis ikke formen er i orden!

Skriv en kommentar