Marathon på Den Kinesiske Mur 2008

Hvornår ideen om deltagelse i verdens hårdeste marathonløb egentlig blev fostret i mit hoved kan jeg ikke huske, men Great Wall Marathon har eksisteret siden 1998, hvor Albatros Travel første gang afviklede løbet. Dengang var der stort set kun danske løbere med, men sidenhen er løbet blevet meget stort, og i år var der mere end 30 nationer repræsenteret. Ca. 600 løbere skulle løbe marathondistancen.

Forberedelserne til løbet
Jeg har løbet flere danske marathonløb, og da jeg læste om marathonløbet på muren, var jeg med det samme helt solgt. Det måtte prøves. I lang tid “plagede” jeg min mand – Flemming om at tage med til Kina, og der skulle en del overtalelse til, da han ikke fandt det særlig attraktivt at kombinere ferie og marathonløb. Men heldigvis fik jeg ham overtalt, og det er der vist ingen der fortryder nu.

Efter en lang vintertræning på masser af trapper kom foråret hastigt nærmere. Min plan var gradvist at øge mængden af trappetrin sammen med distancetræning, for at være bedst mulig forberedt til strabadserne på muren. Det blev til rigtig mange ture op og ned ad trapperne på Trelde Klint samt intervaltræning med Team High End og distanceture med FAK 63. Der blev trasket mange km over Gl. Lillebæltsbro, omkring Hindsgavl Slot samt Middelfart by.

Pludselig var det maj md. Formen var ved at være god, men mod slutningen før man jo altid lidt kolde fødder og synes at der mangler endnu flere distanceture. Heldigvis havde jeg et rigtig godt løb på Lillebælt halvmarathon den 3. maj, som jeg nemt kom igennem på 1 time og 34 min.

Ankomsten til Beijing
Afrejsen til Kina var den 11. maj. Selve løbet skulle afvikles den 17. maj, så der var god tid til at komme sig over jetlag før løbsdagen.

Vi landede i Beijing efter 8½ times flyvning, og gik straks i gang med seightseeing. Hele rejsen var fast skemalagt af Albatros Travel. Vi skulle bla. opleve Den Himmelske Freds Plads, Den forbudte By, Himmeltemplet, Sommerpaladset samt meget andet i Beijing før turen gik ud til muren.

Vores rejsegruppe bestod af 22 glade mennesker fra hele landet og en fantastisk dygtig guide. Flemming havde frygtet, han de næste 10 dage kun skulle høre om marathonløb, træning og vabelplaster. Han blev heldigvis skuffet, alle var kommet til Kina for at få en fantastisk ferieoplevelse. Faktisk var vi kun 6 som skulle løbe fuld marathondistance. Nogle var med som tilskuere, andre skulle løbe 5 km eller halvmarathon. En enkelt skulle løbe sit marathonløb nr. 85, og en anden kunne fejre sit 25 løbs jubilæum.

Inspektion af ruten
Efter nogle hærde udflugtsdage i Beijing med trafikkøer og smog, oprandt dagen endelig for inspektionsdag på muren. Denne dag er planlagt således, at alle løbere før mulighed for at inspicere den del af marathonruten som forløber påDen Kinesiske Mur. En strækning på 3½ km med trappetrin i alle variationer.

Vi blev vækket allerede kl. 03.30. Der blev kørt i kortege fra Beijing ud til byen Jixian og videre op i bjernene til Huangyaguan hvor start og målområdet er. Det var dejligt at komme ud og se lidt af det rigtig Kina udenfor storbyen. Ved 8-tiden ankom vi til Yin-Yang pladsen, et gammelt fort med tribuner, som hvert år danner base for løbet.

Selv om ca. 1800 løbere plus tilskuere og officials myldrede ind på pladsen næsten samtidig, var der en utrolig ro – ja nærmest en religiøs stemning. Det var også med et sug i maven, at jeg lagde nakken tilbage og betragtede bjergene og den frygtede mur. Uha det så stejlt ud!

Da alle var samlet på pladsen gennemgik løbslederen de praktiske detaljer og formaninger omkring løbsafviklingen. Vi fik også vejrudsigten for løbsdagen. Ikke godt. Der blev varslet regn. Vel nærmest en katastrofe, da muren er meget ufarbar og glat i regnvejr. Vi måtte krydse fingere og håbe det bedste.

Herefter kørte vi i bus op ad løbets første stigning en ca. 4½ km lang bjergvej til foden af muren. Det er obligatorisk, for alle løbsdeltagere at gå strækningen på muren, som på løbsdagen skal gennemløbes to gange af marathonløberne. Dette for at have mulighed for at ændre distancen, hvis man på forhånd kan se, at udfordringen er for stor.

Vi startede opstigningen på muren, og måtte med det samme sande, at det på ingen måde var overdrevet, det som vi havde læst i løbsmaterialet. Højden på trinnene er nogle steder enorme, og der findes stort set intet sted, hvor man kan komme ind i en egentlig løberytme. Intet er fladt eller vandret. Visse steder er muren så smal, at man ikke kan passere hinanden, underlaget er ujævnt, og kræver balance og koordination. Der er opsat gelendere omviklet med rødt nylonbånd, som giver brandsår i hænderne hvis man ikke sætter tempoet ned på disse steder. Strækningen virkede i gangtempo uendelig, også selv om vores datter Signe på 5 år klarede udfordringen i fin stil, og nemt holdt trit med de voksne.

Men udsigten var fabelagtig. Helt ubeskrivelig smukt og betagnede. Tænk at få lov at gennemføre et marathonløb i disse omgivelser. Jeg måtte hele tiden minde mig selv om, at nuet skulle nydes. Også på løbsdagen. Oplevelsen var det vigtigste. Løbet skulle jeg nok gennemføre, måske ikke i nogen “fantom-tid” med alligevel på anstændig vis – hvis jeg da kunne undgå at falde og brække ankler og ben i det uvejsomme terræn. Men jeg må dog indrømme, at jeg flere gange fortrød, at jeg ikke havde trænet endnu flere trapper i løbet af vinteren.

Vel tilbage på Yin Yang pladsen samledes vi i gruppen igen, og gjorde klar til transport til vores nye hotel i Jixian – for foden af bjergene ca. 1 times kørsel fra muren. Her skulle vi have 2 overnatninger før løbet. Inden vi forlod pladsen var Flemming og Signe dog lige over for at tilmelde sig 5 km. ruten, som stort set er den sammen strækning som vi lige havde været igennem – dog plus lidt bjergvej. De ville ikke gå glip af endnu en tur på muren – og ikke mindst deltagelse i Great Wall Marathon. Signe fremviste stolt sit løbenummer til alle.

Aftenen før løbet stod den på pastaparty. Vores første dag i Kina uden ris! Jeg prøvede at slappe mest mulig af dagen før løbet. Kunne konstatere, at jeg faktisk var lidt øm i mine lægge efter inspektionsturen på muren. Ikke gode tegn, men jeg kunne høre på de andre deltagere, at jeg ikke var ene om det problem. Jeg trøstede mig med, at det at gå på trapperne ikke er den sammen belastning som at løbe.

Selve løbet
Og så oprandt dagen. Det som de fleste af os var rejst til Kina for. Marathonløbet. Blev vækket kl. 03.30 efter ikke ret meget søvn. Sengene i Kina meget hårde! Fremme på Yin Yang pladsen myldrede forventningsfulde løbere ind. Den obligatoriske toiletkø var allerede lang. Toiletforholdene i Kina kan godt være en særlig udfordring. De består af en kumme i jorden med to flader til at sætte sine fødder på. En ret uvant stilling for os europærere!
Men denne udfordring blev også klaret, og starttidspunktet kom hastigt nærmere. Der blev kaldt til fælles opvarmning, som jeg dog valgte at springe over. Al energi i kroppen skulle spares til startskuddet havde lydt.

Jeg følte mig meget klar. Kyssede familien farvel og tog opstilling ved start. Vejret var fint – heldigvis ingen regn, og behagelig temperatur på ca. 18 grader. En masse kinesiske embedsmænd i jakkesæt holdt taler og umiddelbart før startskuddet lød, holdt vi 1 minuts stilhed for at mindes de omkomne under jordskælvet, som var sket få dage forinden i Sichuan-provinsen ca. 1200 km fra Beijing. Henved 50.000 mennesker mistede livet. En naturkatastrofe af et sådan omfang, at vi slet ikke kan fatte det i vores eget lille land.

Langsom, langsom start
Endelig lød startskuddet. Vi var i gang. Muren forude, men først 4½ km. stejl bjergvej. Jeg havde lagt en strategi der hed: langsomt, langsomt. Roligt tempo op ad bjergvejen. Ikke lade sig rive med af selvmordspiloter, som løber alt for stærkt i starten. Der skulle spares på kræfterne til anden tur på muren. Her kunne eventuelt overskud brændes af.

Det var tydeligt at ikke alle havde lagt denne strategi. Jeg blev overhalet af rigtig mange løbere, som ud fra åndedrættet at dømme, nok ikke burde løbe så højt et tempo på dette stadie. Jeg forsøgte at holde mit eget tempo, og ankom til muren med fuld styrke i benene.

Som ventet føltes det helt anderledes at løbe på muren. Mit langsomme udlæg betød dog, at der var tæt mylder. Flere steder måtte jeg stå i kø, men valgte at holde fokus på oplevelsen, ikke på sluttiden. Løbet skulle primært være en oplevelse, og det var det til fulde. Helt unikt og ubeskriveligt at løbe på Den Kinesiske Mur.

Gedestien
Efter første strækning på muren fortsatte turen ned ad “gedestien” som er en smal og glat jord/stenvej mod Yin Yan fortet. Efter at have passeret fortet gik ruten ud mod den “flade” del af turen. Vi løb gennem mange små landsbyer. De lokale – særlig børnene stod tæt og råbte “Hello” “Ni hao” (hej på kinesisk). Mange ville give “high five”, og der blev flittigt delt håndklap ud.

Jeg holdt fortsat et lavt tempo. Blev ved med at minde mig selv om, hvad andre løbere har beskrevet omkring den sidste fase af løbet: Opstigning ad gedestien og muren anden gang. Her før man brug for overskud.

Ude ved omkring 21 km. gik det helt uventet opad igen. Et bjerg, som ikke helt står beskrevet i rutebeskrivelsen. Nu begyndt flere løbere at se brugte ud. Mange var nede at gå. Heldigvis var jeg ikke mærket endnu. Jeg holdt mit tempo, og kunne nu begynde at overhale en masse.

Og nu gik så turen hjemad, det føltes godt. På et tidspunkt kom vi ind på en jordvej med en masse store løse sten. Et meget ubehageligt underlag at løbe på, og der skulle passes godt på fødderne. Det ville være for ærgeligt at forstuve en fod nu.

34 km. og masser af overskud
Ved 34 km gør ruten igen forbi Yin Yang Fortet før anden og sidste tur på muren skal overståes. Har man fortrudt, eller er man for udmattet, så er der mulighed for at udgå af løbet her. Det er også her, en tidsgrænse skal overholdes. Er man ikke fremme i tide, bliver man taget ud af løbet.

Tidsgrænsen var nu ikke noget problem. Jeg var fortsat godt løbende, og kunne begynde opstigningen af gedestien. Nu kunne intet standse mig. Jeg havde stadig masser af overskud, så jeg satte tempo opad. Mange løbere hang på bakken, og kunne næsten ikke komme op.

Oppe på selve muren gik det også over al forventning. Det lykkedes mig at holde højt tempo, og jeg nærmest fløj forbi en masse løbere, som sad på trapperne for at samle kræfter.

“Runners high”
Pludselig var muren slut. Måske var jeg var ramt af “runners high” for jeg følte ingen smerte. På vej over den sidste del af muren var jeg begyndte at se mig om efter de andre løbere fra vores selskab. De måtte stadig være foran mig. Netop som jeg kom ned fra muren så jeg ryggen af Kenneth. Han havde lagt hårdere ud, og så træt ud. Da jeg passerede ham sagde han: vi når ind under 5 timer. Det havde vi begge haft som mål inden løbet – dog havde jeg haft min tvivl efter inspektionsturen. Nu kunne jeg se på mit ur, at det bestemt ikke var urealistisk.

Jeg begyndte nu at løbe ned ad den 4½ km lange bjergvej, som jeg på forhånd også havde frygtet lidt med trætte lår. Men nedløbet gav mig ingen problemer. Kort tid efter fik jeg øje på Michael fra vores selskab. Han så også lidt brugt ud. Vi udvekslede et par opmuntrende kommentarer da jeg løb forbi ham.

Middel FART
Ca. midt på bakken blev jeg jagtet af en meget arrig hund. Men hunden måtte give op, nu var jeg nærmest flyvende. Så flyvende at en anden dansker, jeg overhalede, kommenterede min sponsortrøje fra Middelfart Sparekasse.”Middel FART – der passer vist ikke!”

Nu var der kun et fladt stykke på 800 m. tilbage. En strækning hvor man møder andre løbere, som stadig har sidste tur på muren tilgode. Jeg kunne løbe direkte ind på pladsen over målstregen – det hele var overstået. Min sluttid blev 4 timer og 39 minutter. Langt over mine forventninger.

I mål havde jeg selvfølgelig ventet stor modtagelse, og de andre fra Albatros stod da også klar. Men Flemming og Signe måtte jeg finde på tribunen. Signe var faldte i søvn, og Flemming havde først ventet mig i mål efter de “seje drenge” fra selskabet. De lå jo foran mig før anden del af muren.

Guiness Rekord til Signe
Signe viste stolt sin medalje frem. Hun havde sammen med sin far gennemført 5 km ruten i fin stil, og var løbets yngste deltager. Løbets ældste deltager var en kvinde på 85 år, som gennemførte 10 km. ruten på lidt over 3 timer. Ret imponerende. Hun er også at finde i Guinness Rekordbog. Hun hun har løbet 7 marathonløb på 7 kontinenter.

Alle deltagere fra vores selskab kom godt i mål, og der var høj stemning i målområdet. Vi havde fællessang og skrælede “Der er et yndigt land”. Også i bussen mod Beijing var humøret højt. Men regning måtte jo komme, og det gjorde den selvfølgelig også de efterfølgende dag med stive og ømme ben.

Løbet skulle naturligvis fejres. Det forgik dagen efter med en stor gallamiddag på et flot hotel i Beijing. En fantastisk aften med underholdning og lækker buffet. Mine ben var dog ikke til opvisning på dansegulvet, men kagebuffeten kunne nydes med god samvittighed.

De næste mål…
Kina kan anbefales. Vi havde en helt uforglemmelig og god ferie og en fantastisk løbeoplevelser på Den Kinesiske Mur. Næste mål er Sydafrika eller måske Hawaii. Jeg skal dog lige have fundet en sponsor igen!