Af

Jeppe Thode

– 22-årig mand

– Studerer kommunikation ved købmandsskolen (CBS) i Kjøbenhavn

– Diskuterer for at blive klogere – ikke for at vinde

– Hvis nogen siger sort, så kan jeg være fræk og sige hvid. Ikke fordi jeg bedre kan lide hvid, men jeg vil gerne udfordre tankerne omkring sort.

Vel ankommet til Spaniens land. Lejligheden er på plads efter fire intensive dages søgen, hvor en smule spansk, masser af fagter og dårligt engelsk er vejen frem i junglen af desperate spanske udlejere. Men det lykkedes til sidst at finde en perle i hjertet af det gotiske kvarter, Born.

Med lidt tid på hånden inden studiestart, er det bare med at få udnyttet tiden. En af de ting vi, min roomie Jacob og jeg, gerne vil have ud af verden, er anskaffelsen af et NIE-nummer: Numero de Identificación de Extranjero. Altså et udenlandsk identifikationsnummer. Du skal bl.a. bruge det til at få adgang til Barcelonas bycykler – hvilket er vores primære grund. Dog er NIE-nummeret efterhånden blevet berømt og berygtet og betegner nu vores første møde med den spanske Mañana Mañana-kultur. “Hvad vi ikke når i dag, det når vi i morgen“. For det første er der kun ét kontor i hele Barcelona, der laver disse numre. For det andet laver de kun 200 om dagen. Hvilket vil sige, dukker du op fem minutter før kontoret åbner, så kommer du for sent… Folk står i kø fra kl. 7 om morgenen! Hvis nogen har stået i kø til Vatikanstaten i Rom, så er det nogenlunde sammenligningen. Forleden stod vi i kø fra kl. 8.50, og kl. 9.30 trillede en lille spansk dame ud og råbte “Cerrado, cerrado!” – så kan I selv slå dén ind i Google Translate.

I går prøvede vi for 3. gang. Vi har en ven, der satte fluebenet ud for 6. besøg på det effektive spanske kontor… Kl. 7 satte vi os i kø… Kl. 9.10 blev vi afvist igen – denne gang fordi vi ikke havde et stempel på vores papirer fra universitetet (Et stempel der er svært at få, når alle papirer fremsendes elektronisk). Den lille spanske dame var kold som is. Jeg tror hun kunne have hugget lidt is af sit hjerte – hvis hun kunne finde det – og puttet det i sin drink. Jeg er ikke en mand, der normalt bliver rasende, men den spanske Mañana Mañana-kultur var hård for humøret…

En af mine kunstner-venner har pointeret det komiske i at rejse til Spanien for at lære om økonomi. Det er da også lidt komisk, bevares! Men hvis man aldrig oplever noget, der ikke fungerer, så sætter man ikke pris, på det der gør.

Skriv en kommentar