Ekstremt vildt, ekstremt langt, ekstremt varmt, ekstremt støvet, ekstremt hårdt!
Sådan vil jeg beskrive Crocodile Trophy, som går for at være verdens længste, hårdeste, varmeste og mest eventyrlige MTB etapeløb – og det levede fuldt ud op til forventningerne.
Efter mange måneders forberedelse var det dejligt endelig at stå i Australien klar til cykelløb af helt ukendte dimensioner. Jeg havde ventet et eventyr af de helt store, og det fik jeg!
Løbet starter ved Cairns, hvorfra rytterne bevæger sig ind i den australske outback og på 9 etaper tilbagelægger omkring 1000 km på vejen mod Cooktown. 75 ryttere ( 71 herrer og 4 damer) stiller til start i det legendariske løb, som har næsten lige så mange hjælpere for at få det hele til at fungere. Crocodile Trophy er et helt specielt cykelløb, fordi deltagerne overnatter sammen under primitive lejrforhold. Hver dag er der mål et nyt sted, og hele lejren rykker hver dag med. Et kæmpe logistisk arbejde.
Mit mål med deltagelsen var udelukkende at gennemføre, hvilket jeg regnede med i sig selv ville blive ganske hårdt. Jeg lagde forsigtigt ud på første etape, der blev kørt på den lokale World cup bane. Der skulle jo gerne være kræfter til alle 9 dage. Fra begyndelsen havde jeg et dårligt knæ, som bekymrede mig – ville det forhindre mig i at gennemføre? Men så uheldig var jeg imidlertid ikke. Knæet blev stærkere of stærkere for hver dag, og troen på at jeg kunne gennemføre mit livs løb steg for hver dag.
De første etaper var hårde med mange stigninger, men det var spændende terræn og ikke mindst udfordrende. Som dagene gik, blev løbet hårdere og hårdere i takt med at etapelængden øgedes og temperaturen steg. Efterhånden som vi kom længere og længere ind i outbacken blev vi konstant udfordret af vanskelige spor, støvede og ujævne veje og ekstrem varme. Det var lidt af en prøvelse cykle i 46 graders varme uden mulighed for skygge. Der var kun en vej – fremad. Så var det ellers om at få fyldt flaskerne ved væskedepoterne, så man var godt hydreret. Man håbede på at undgå punkteringer, for det var ulideligt varmt at ordne slangeskift i varmen. Så hellere sidde på cyklen…..
Selv om jeg var hårdt presset prøvede jeg at suge til mig af de mange indtryk naturen bød på med rigt dyreliv og afvekslende terræn. Vi kom igennem skovområder, der var stærkt præget af gentagne skovbrande, ødemark og landbrugsområder. Vi fik kørt i tungt sand, gennem floder og mange km på de endeløse bulede grusveje.
Blandt rytterne var der en rigtig god stemning. Man bakkede hinanden op, og hjalp andre når man kunne. Hjælperne var også med til at sprede en god stemning – alt sammen noget der holdt os i gang, for det kunne til tider være svært at holde gejsten oppe.
Crocodile Trophy er absolut det hårdeste jeg har prøvet, men også en kæmpe oplevelse. Jeg er stolt af at have gennemført – det var lidt af en prøvelse både fysisk og mentalt. Men ikke et eneste sekund har jeg fortrudt, at jeg tog springet. Ikke et eneste sekund overvejede jeg at udgå. Jeg overvandt krokodillen og blev den første danske kvinde til at gennemføre løbet.
Anne-Mette / Team Fit4Run
