Mandag fik vi de allersidste optagelser i kassen til vores kortfilm med arbejdstitlen ‘Bøsseskoven’. Fem dage var gået, syv skuespillere havde stået foran kamerat, og tretten medlemmer af filmholdet havde arbejdet over ti timer om dagen – og nu kunne vi smække døren til varevognen med udstyr for sidste gang og uddele ret velfortjente high-fives til hinanden.
Optageperioden er gået som smurt. Vi lagde hårdt ud torsdag morgen med optagelser i den lille sal på Fredericia Teater, som vi helt ekstraordinært havde fået lov at bruge en hel dag. Filmholdet bestod af unge, frivillige mennesker med forskellige erfaringsniveauer fra forskellige steder i Danmark, så det tog lige et øjeblik for alle at lære hinandens arbejdsmønstre at kende. Men da de først sad og rutinerne begyndte at at forme sig, kørte vi bare derud af.
Filmfotografen Morten Jensen betjente det enormt store og dyre kamera, som vi havde lånt fra Odense Filmværksted, med sin assistent Christine Radl. De dannede et solidt makkerpar bag linsen. Frej Volander Himmelstrup listede rundt i skyggerne og optagede al den lyd, som skuespillerne skabte med deres stemmer og kroppe. Linn Ljungar stod for den autentiske scenografi og de utroligt farvekoordinerede kostumer, mens Nikolaj Schou og Magnus Poulsen stod for administrationen af produktionen. Undertegnede stod for instruktionen af filmen. Udover os, hjalp flere assistenter til på alle dele af filmen.
Den helt store frygt under optagerperioden var den eneste faktor som man bare ikke kan planlægge sig ud af – vejret. Vi havde to optagedage planlagt i Kongebroskoven med vores hovedrolleskuespillere, Thomas Magnussen og Claus Flygare. Vi rystede i bukserne over udsigten til at administrere et sæt udstyr til en værdi af omkring en halv million kroner i silende regnvejr – men da vi troppede 15 mand op med pavillioner og regntøj og alverdens vandafvisende løsninger og var klar til at kæmpe mod dråberne, måtte vi nøjes med støvregn. Det var vi egentlig ret tilfredse med.
Og nu er vi simpelthen færdige. De fleste af os har tilbragt alle vågne timer i hinandens selskab, og vi har alle levet i en form for filmbobbel de sidste fem dage, hvor næsten alle pauserne er gået med at planlægge, hvad der skal optages efter pausen.
Vi er vildt tilfredse med det materiale, vi har fået i kassen, for der er blevet nusset meget om billedkompositionerne, kamerabevægelserne og lyssætningen, og vi har haft tid til at prøve en masse forskellige ting af med skuespillerne. Nu er vi på jagt efter en dygtig klipper, der kan finde hoved og hale i alt de mange timers materiale, vi har skudt. Jeg tror og håber på, at filmen vil være færdig engang i slutningen af oktober.
