Af

Cecilie Hjaltelin

Cecilie, 24 år og fra Århus. Studerer til dagligt til pædagog.
Fra august 15 t.o.m. januar 2016 skal jeg i min sidste praktik til Norge på et familiecenter.

Der er sket en del forandringer for mig den sidste måned.
Jeg er begyndt til håndbold igen, efter en pause på 4-5 år. Det er rigtig godt at være igang igen med bolden.
Udover det, er jeg også flyttet ind til centrum. Jeg bor nu hos en ung mand på min alder. Jeg flyttede ind igår, lørdag, hvor han samme aften inviterede mig med til fødselsdag hos en af sine venner. Det var super hyggeligt at komme ud og møde andre unge mennesker. Oversagen til, at jeg ville flytte var, at min tidl. udlejer havde mange backpackere boede for en kort stund. I løbet af en uge kom der 9 forskellige mennesker for en overnatning eller to. Det var en stressende faktor for mig, at bo på en banegård. Og så er det selvfølgelig dejligt at komme ind til byen at bo. 🙂

Min praktik er stadig rigtig spændende. Vi har grupper, hvor vi arbejder med både forældrene og børnene, og ser samspillet mellem dem. Forældrene og børnene er også blevet tryg ved mig, så jeg begynder at være mere med på banen, når vi har grupperne. Min vejleder er, udover pædagog og familieterapeut, også Marte Meo terapeut og supervisor. Hun har flere familier, som hun hjælper gennem film og samtaler, og underviser nye op i Marte Meo, hvor jeg i de fleste tilfælde får lov at være med på sidelinjen. Det er rigtig spændende og lærerigt.

Jeg var med en kollega i hendes hytte fornylig, hvor vi plukkede blåbær, badede og nød stilheden inde i skoven. Der var så smukt og roligt, at kun kunne høre vores eget åndedræt.

Det har været en spændende og lærerig måned, trods lidt flyttestress.

Billede af stuen, hos tidligere udlejer. Han havde utrolig meget skrammel, både inde og ude. Vi pillede stilkene ud af blåbærene og lavede blåbærtærte til dessert, og en smuk solnedgang bag et fjeld – så smuk natur.

IMG_0080

Skriv en kommentar