Hej alle! Nu skal i høre om noget autentisk kinesisk kultur!
Jeg valgte at studere Kinesisk Kultur, som det ene ud af to valgfag her på Peking Universitet. Her lærer man meget om Kinas kultur, såsom fx: placering af folk rundt om bordet til måltider, hvad der er høflig – og uhøflig opførsel, hvordan man spiller Mahjong, at du ikke stikker spisepindende ned i risen, og generelt bare, hvorfor kinesere gør som de gør.
I hverdagen lægger jeg ikke så meget vægt på de kulturelle særheder, som min lærer har fortalt os. Det er okay med de fleste, at give penge med én hånd, i stedet for med to, som angiver høflighed og respekt.
Her i weekenden fik jeg dog serveret det HELE på én gang! Var jeg studerende i antropologi, ville jeg kunne skrive en hel phD-afhandling om den aften. En kinesisk ven, som jeg har mødt en enkelt gang, spurgte om jeg ville med ham og et par venner hjem og spise mad. JA! Jeg mødtes med ham og to andre, kører i Beijings jungletrafik hen til det par som inviterede, bor. Vi tager elevatoren op til 10.etage, og da vi står ud bliver vi mødt af en åben dør, duften af mad og store smil!
Det par der bor i lejligheden havde svigermor/mor på besøg, og hun havde derfor lavet al maden. 10-15 retter! Der var frisk seafood og lækre grøntsagsretter! Livret! Da vi skal sætte os til bords, er der først en længere snak om, hvem der skal sidde hvor, og da vi er placeret, med moderen på (hvad jeg vil dømme til at være den bedste plads), bliver risvin og øl hældt op. Spisepindende blev delt rundt, og så var det ellers ædegilde!
Der blev skålet lige knap 100gange, og hver gang med begge hænder på glasset, og med retning og bukket hoved mod moderen. “tak tak Aiyi”. Glasset så lavt som muligt, for at være den der rammer lavest når man skåler. Det viser igen respekt. Derfor var det nogle virkelig lavtplaceret skål der kom, næsten nede i maden!
Endvidere er det uhøfligt at sige at man ‘ikke kan spise mere’, derimod skal man sige ‘jeg har spist mig mæt’, når man bliver budt. Det lærte jeg også. Efter maden, var det fuldstændig forbudt for os gæster, at hjælpe med oprydning. Ingen diskussion. Deres opførsel under hele måltidet indikerede uden tvivl at man som ung har STOR respekt for de ældre i selvskabet. Det er i underbevidstheden, at efter man er flyttet for sig selv, og ikke længere er afhængig af forældrene, er det tid til at give tilbage for alle de år, man har været det.
Efter det skønne måltid, satte vi os ned for at spille mahjong. Meget berømt kinesisk spil. Da de hørte jeg havde prøvet det en enkelt gang, blev jeg sat som én af de fire spillere. pyha. Det var en utrolig intens oplevelse, både med højt koncentrationsniveau, men også med en masse hygge indover. De, der ikke er med i spillet ser skiftevis på, småchatter med spillerne, sætter forskelligt musik på og sørger for drikkelse og små spiselige kinesiske snacks.
Det er svært at få alt med på så kort tekst, og umuligt at formulere skriftligt. Men denne aften var det ægte Kina, og noget alle burde opleve når de rejser i et fremmed land!
I næste uge har jeg – som en del af den samlede eksamensbedømmelse – en mundtlig præsentation af et emne. Jeg vil denne gang fortælle om denne aften. Både for, at mine klassekammerater kan høre at det vi får at vide om kulturen stadig eksisterer, men også fordi jeg stadig nu er høj af lykke over at have fået denne chance!
Det er sandt, at de bedste oplevelser sker udenfor ens komfortzone. Og man skal ikke altid tro det værst tænkelige, når man tager med fremmede i deres land. Selvfølgelig, alt med omtanke 😉
I sidste uge var jeg til mid-terms eksaminerne, og det gik godt! Der er nu alt for kort tid til jeg vender snuden hjemad i Januar. Jeg elsker livet i Beijing!
Sophie-Amalie
Til venstre ses moderen, her midt i Mahjong spillet 😉
