Flot EM-debut til Hedvig i Polen

Jeg har i juli deltaget i U16 europamesterskaberne med fine resultater til følge. 3 EM løb på tre dage, det er hård kost for en EM-debutant. Men ikke desto mindre var det, hvad der blev budt op til i polske Jaroslaw ved ungdomseuropamesterskaberne i orienteringsløb. Efter tre hårde, men givende løb, er jeg kommet hjem med to individuelle placeringer som hhv. nr. 8 og 18, samt en 6.plads i stafetløbet.

Første disciplin var den traditionelle langdistance. I ca. 30 graders varme løb jeg en 8. plads hjem i det 90 mands store felt på den 4,3 km lange distance med mere end 230 højdemeter på ruten. Med tiden 51,03 minutter blev jeg bedste dansker små 7 minutter efter den finske vinder Lotta Eerola, men mere end 15 minutter foran næstbedste dansker. ”Øj, det var svært. Jeg turde ikke sætte fart på i det svære terræn, og et par gange tog jeg et lidt længere stivejvalg for at være sikker på, hvor jeg var. Det gjaldt om hele tiden at være med på kortet” . Et overraskende godt resultat, da jeg mener at have bedre potentiale i sprintdisciplinen.

”På lørdagens stafet fik jeg førsteturen. Desværre bommede jeg et par minutter eller tre, så jeg kun sender min holdkammerat Birka ud som nr. 6”. ”Men med to gode stabile løb kunne vi fastholde stillingen og komme med på podiet, da der er præmie til de 6 bedste hold.”.

Tre løb på tre dage er mentalt og fysisk hårdt. Det kunne jeg mærke på søndagens sprint. ”En lidt for tøvende start, gør, at jeg først får fart og rigtig flow på den sidste halvdel af løbet. Og det dur ikke i sprint”. Præstationen rakte til en 18.plads, et lille minut fra en medalje. ”Men jeg er rigtig glad for mine løb og oplevelserne ved et EM. Jeg har lært så mange ting, og nu ved jeg, at hvis mine løb lykkes, så kan jeg være med i toppen af min aldersklasse i Europa. Så jeg har mod på mere”.

 

2 kommentarer til “EM i orienteringsløb i polske Jaroslaw”

  1. Rasmus skriver:

    Virkelig imponerende løbet, det er bare så sejt. Synes det det er en fed blog, og glæder mig meget til fremtidige indlæg! Inspirerende læsning!

  2. Harry skriver:

    Fuck hvor er du sej Hedvig!!! Jeg er din største fan og jeg følger med i alle dine løb?? Jeg håber snart du slår noget mere op for du har virkelig sans for at hidse mig op… Jeg håber virkelig at du får nok støtte, for du har virkelig talent?
    Hilsen Harry

Skriv en kommentar