Ditte i Chile – Præsemester

Den 2. februar 2014 ankom jeg til Viña del Mar, hvor jeg havde valgt at bo ved en familie. Jeg var træt, og sov det meste af vejen i transferen fra lufthavnen og til lejligheden. Alligevel husker jeg også tydeligt den knugende nervøsitet, der følger med det, at skulle møde nye mennesker, som man oven i købet skal dele hjem med de næste mange måneder. Siden jeg startede på Århus Universitet i 2012 havde jeg jo boet alene (med roomies) i MIN lejlighed. Med mine regler. Der er faktisk meget få ting, der er mere skræmmende end at lægge sin hverdag i hænderne på en flok ukendte mennesker. Kort sagt: Jeg var vildt spændt og en lille smule bange!

Heldigvis var der ikke noget at være bange for. Felipe tog imod mig i døren og hjalp med at bære min (tunge!) kuffert op ad trapperne til 2. sal. Inde i lejligheden ventede Ana María og Macarena og tog venligt imod mig. Jeg fik anvist mit værelse, som jeg er blevet virkelig glad for. Især udsigten kan man kun være tilfreds med. Derefter fik vi snakket lidt og fortalt om os selv og vores vaner. Jeg fandt også ud af, at Felipe, som er storebroderen på omkring 27 år, ikke boede i lejligheden i Viña, men for kort tid siden var flyttet sammen med sin kæreste i Valparaíso. Der er også endnu en bror, Rodolfo, som bor i Santiago med sin søde kone Anita. Ham lærte jeg dog først at kende meget senere. Macarena, den yngste og eneste datter, er 22 og altså lige omkring min alder. Hun er rigtig sød og ligner sin mor på næsten alle områder. De to er nogle fantastiske kvinder, som jeg fra dag 1 havde det godt med og stadig nyder at dele hjem med.

Allerede dagen efter begyndte præsemesteret, og heldigvis havde jeg Ana María til at følge mig til universitetet og forklare mig hvordan micro’erne (de små bybusser) fungerer, og hvor man skal stå af og på. I micro’en mødte vi en chilensk mand med to meget udlændingeagtigt udseende fyre – ja, manden var også del af en værtsfamilie og ja, de skulle også til La Católica, som universitetet kaldes i hverdagen. Sådan mødte jeg Avery og Bobby, de første to af de i alt fire amerikanere, jeg kom til at dele præsemester med. Rayelle mødte vi senere, til introduktionen og Angelica, der også havde været på præsemester i januar, mødte vi efter introduktionsdagene.

Det var en mærkelig følelse at være os fem og vores tre undervisere nærmest helt alene i universitetets store hovedbygning. De eneste andre der var, var sekretærerne fra PIIE (udvekslingsafdelingen) og håndværkerne, der var i gang med at renovere dele af bygningen. Det var ret tomt og jeg glædede mig til, at der kom mere liv. Samtidig nød jeg hele februar måned, som gik med to en halv times morgenundervisning i Latinamerikansk film og litteratur og derefter to en halv times spansk grammatik. Det var rimelig hardcore med så meget grammatik, men det var det hele værd. Min underviser var helt fantastisk og kunne svare på alle de nørdede spørgsmål, som dukkede op hen ad vejen, og nu føler jeg endelig at jeg virkelig har styr på grammatikken og ikke mindst de forskellige tider!

Eftermiddagene blev brugt med min chilenske familie og de andre udvekslingsstuderende og de chilenske venner vi fik gennem de ugentlige samtaletimer på Puro Café, som har virkelig god kaffe og en lækker cheesecake. Sammen tog vi ud til Las Dunas (stort set ligesom Rubjerg Knude, bare uden fyrtårn), den oceaniske klippe, tog på stranden, spillede fodbold og meget mere.

Ud af os fem, var vi to, der skulle blive det følgende semester, og selv om vi kun havde kendt hinanden i en måned, var det lidt hårdt at skulle sige farvel til dem, der tog videre. Heldigvis findes facebook, som gør det noget nemmere at holde kontakt.