Af

Line

Jeg tager til september på University of California i ni måneder og vil løbende skrive om mine oplevelser her på bloggen

Så er det vist ved at være på tide at jeg får beskrevet mine første uger her i Davis, Californien! Jeg ankom tirsdag d. 9 september om aftenen og tilbragte min første nat på hotel. Middagen efter flyttede jeg ind på mit værelse i et lejlighedskompleks der hedder University Village . alt i alt minder det om et 4-stjernet resort i sydeuropa med pool i midten og alt hvad der dertil hører.

Jeg har mit eget værelse og badeværelse, men lejligheden deler jeg med tre amerikanske piger, som alle er super søde. Udover at der findes en pool midt mellem alle lejlighederne har vi 24 timers fri adgang til fitnesscenter og computerrum, hvilket er super skønt.

De første dage i Davis brugte jeg på at lære at finde rundt både downtown og på Campus, hvilket ikke er helt let. Campus er kæmpe stort og jeg må stadig have et kort med mig for at finde rundt, men jeg lærer det jo nok en dag.

Ellers har jeg efterhånden lært en del internationale studerende at kende og også et par amerikanere. Der har været arrangeret adskillige events for at få os til at falde godt til, så de sidste 14 dage har jeg stort set ikke været i min lejlighed.

I sidste weekend var vi 21 internationale studerende der tog med universitetet på en vandretur til Yosemite park, der er en kæmpe nationalpark i Californien. Det var en fantastisk tur med en masse sjov og en ufattelige smuk natur, der bare skal opleves. Der er stadig ret varmt herovre….ca 30-35 grader, men om natten kan det godt blive ret koldt, sådet var en kold fornøjelse at sove i telt midt i skoven i Yosemite, men helt klart en oplevelse der var det hele værd. Om 14 dage tager jeg på min næste store naturoplevelsestur. Denne gang gør turen til Lake Tahoe som også skulle være et fantastisk naturskønt område, så jeg glæder mig allerede rigtig meget.

Ellers har jeg været en tur i the Capital of California, Sacramento. Ikke den helt store oplevelse, men det var da sjovt at se byen og vi fik også shoppet lidt tøj og sådan.

Næste weekend tror jeg turen gør til San Fransisco, men jeg er i øjeblikket igang med at købe en bil sammen med to studerende i Frankrig, så det skal gerne falde på plads inden. Det gør det jo lidt lettere at transportere sig selv frem og tilbage.

Det var vist alt for denne gang. Der kommer mere såsnart jeg er blevet et par oplevelser rigere!

Mvh Line

Skriv en kommentar