Af

Cecilie Hjaltelin

Cecilie, 24 år og fra Århus. Studerer til dagligt til pædagog.
Fra august 15 t.o.m. januar 2016 skal jeg i min sidste praktik til Norge på et familiecenter.

Sneen og vinteren er ved at komme til Trondheim. Det er skønt.
Jeg har haft besøg af en god veninde fra dk. Hun var her den første weekend i november, hvor vi viste nordmændende hvad J-dag er. Vi startede ud med en dansk/norsk middag bestående af hvalbøffer, brunekartofler, rødkål og brun sovs. Hvalbøfferne var ikke lige min favorit spise, men nu er det prøvet. 🙂

Jeg skal den 2 december have 2/3 møde med min praktiklærer fra Dk, og min vejleder her i Norge. Her bliver jeg vurderet om jeg kan bestå praktikken, eller om jeg får travlt de sidste to måneder i praktikken. Det bliver spændende, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse for mødet.

Jeg er i samarbejde med 2 andre studerende, ansvarlig for 5 kursusaftener. Det er for familier med børn op til 12 år, hvor de kan høre om positiv grænsesætning, økonomi, kosthold og aktiviteter med børn.
Vi laver mad til deltagerne, og passer børnene mens forældrene er til kursus. Vi skiftes til at overvære kurset, hvor vi slutter af med at skrive en opgave omkring kursusaftenerne.

Jeg har fået bevilliget billetter til et juleshow kaldet Jule Voll. Jeg tager nogle familier, der har begrænset økonomi med til det. Det skriver jeg mere om på næste indlæg.

I weekenden får jeg besøg af min storebror og svigerinde – det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er skønt, at være så tæt på dk, at det er muligt at få besøg! 🙂

IMG_0217[1]Dansk/norsk J-dags middag men hvalbøffer, brunekartofler, rødkål og sovs

 

1 kommentar til “Besøg fra DK”

  1. Kristian skriver:

    Hej Cecilie – tak for din opdatering!

    Hvalbøffer, rødkål og brunekartofler – så er det endelig jul 🙂

    Glæder os til at høre mere om dine oplevelser!
    Middelfart Sparekasse

Skriv en kommentar