Indlæg fra september 2011
Jambo Kenya
… Endelig er jeg tilbage i Kenya. Efter fire maaneder med arbejde og sponsor-soegning i Danmark, landede jeg for 10 dage siden i Nairobi, Kenya.De foerste dage tilbragte jeg med min kaereste i Nairobi, inden jeg vendte snuden mod Nyeri, byen hvor Children and Youth Empowerment Centre ligger. Fra December ’10 til april ’11 befandt jeg mig i Kenya som volontoer for Mellemfolkeligt Samvirke. Arbejdet foregik paa ovennaevnte center, der er et hjem, under regeringen, der tager sig af foraeldreloese boern, samt i saerdeleshed gadeboern. Læs resten af ”Jambo Kenya”
Klar til afrejse (så småt da..)
På lørdag går det løs. På lørdag flyver jeg til Edinburgh, hvor jeg efter planen skal bo og læse de næste 4 år. Jeg er rigtig, rigtig, rigtig spændt, men det er også en smule skræmmende at skulle flytte til en by, hvor jeg aldrig har været før, og hvor jeg ikke rigtig kender så mange, og da slet ikke nogen jeg skal bo eller læse sammen med. Men sådan er det jo nok for de fleste af dem, der i disse dage flytter til storbyen og begynder en ny uddannelse her i landet også
Det jeg har været mest nervøs over på det sidste er, at jeg ikke rigtig har hørt noget om hvor jeg skal bo. Før nu. I torsdags fik jeg nemlig endelig min nye adresse, så nu ved jeg da hvor jeg skal hen, når jeg kommer til byen. Jeg har endelig fået meldt flytning, husket at brevstemme inden afrejse og fået printet min flybillet. Nu er jeg altså så småt ved at være klar til at komme afsted, jeg skal bare lige ha’ pakket…
Der er en overvældende mængde af informationer om at flytte til byen, om at starte på studiet, om alle de ting man skal huske at få ordnet efter ankomsten og om alle de arrangementer der er for os nye studerende i den første uge, den såkaldte “Freshers Week”. Jeg tror der kommer til at ske en masse i den første tid, og der bliver forhåbentlig en masse at fortælle om når jeg er kommet derover, men lige nu har jeg ikke så meget interessant at skrive, jeg kan kun sige at jeg glæder mig ENORMT meget til at komme afsted!!
Nye kommentarer